Økologien vokser i Aarhus

Økologien vokser i Aarhus

Økologien vokser i Aarhus Haver til Maver

Aarhus Kommune har øget andelen af økologi i kommunens køkkener – og ganske betragteligt ligefrem. I projektet Økoløft er måltidet kommet i centrum over hele kommunen. Så meget at nogle køkkener ligefrem er tæt på 90 procent økologi. Fordelt over kommunen er andelen vokset fra 11 til 53 procent fra projektets start i februar 2013.

Jeg er stolt og imponeret over, hvor hurtigt det går med økologiomlægningen. En masse lokale ildsjæle har gået foran og vist, det kan lade sig gøre, og jeg tvivler ikke på, at vi når i mål før 2020. Det sætter kvalitet faglighed og giver bedre og sundere mad”, fortæller en stolt borgmester Jacob Bundsgaard i en pressemeddelelse.

Projektet har fokus på, at måltidet kommer i centrum, øget bug af råvarer i sæson, mad lavet fra bunden, større kulinarisk kvalitet og faglig stolthed hos de køkkenfaglige medarbejdere.

Derudover har projektet kastet en række postive sidegevinster af sig, i form af tværfagligt samarbejde og måltidsfællesskaber.

Aarhus Byråd fastlagde ved projektets start en målsætning om minimum 60 procent økologisk fødevareforbrug inden 2020. Indtil videre er omlægningen sket inden for kostbudgettet, og det er dermed ikke blevet dyrere at bruge flere økologiske varer.

Kilde: TV2 Øst