Økovarer i løsvægt – glem alt om emballagen

Økovarer i løsvægt – glem alt om emballagen

Økovarer i løsvægt – glem alt om emballagen Haver til Maver

Til sommer åbner den første butik i Danmark med salg af økologiske varer, hvor kunderne selv medbringer emballage i form af egne indkøbsnet, glas og krukker.

Meget tyder på, at konceptet bliver en succes, for allerede flere måneder før åbningen har ejeren Frédéric Hamburger oplevet en »overvældende« interesse for det nye supermarkedskoncept.

– »Jeg havde ikke i min vildeste fantasi forestillet mig, at folk ville reagere så positivt på det« fortæller Frédéric Hamburger, initiativtageren bag LØS Market efter at butikkens Facebookside på kort tid har fået små 3.000 likes uden nævneværdig markedsføring.

Næsten 100% af dagligvarerne vil være økologiske, og helst fra lokale producenter. Varesortimentet sigter efter over 200 forskellige tørvarer som gryn, mel, bønner, sukker, pasta og linser. Derudover kan kunderne fylde indkøbsnettet med frugt og grøntsager, men også flydende delikatesser som rød- og hvidvin, olie, eddike og honning.

Alt er til salg fra store beholdere, så du kan købe nøjagtig dén mængde du ønsker, ud fra konceptet: 0% emballage 100% økologisk.

Butikken skal ligge på Vesterbro i København på hjørnet af Oehlenschlægersgade og Matthæusgade, og åbner i juni 2016.

Kilde: Politiken