nav icon MENU search icon SØG
search icon
Nyheder

Dyrk for livet, det nytter og flytter noget. Indgyd håb, glæde og handling.

Dyrk for livet, det nytter og flytter noget. Indgyd håb, glæde og handling.
Dyrk for livet, det nytter og flytter noget. Indgyd håb, glæde og handling.

Foreningen Københavns Skolehaver er et af Haver til Mavers medlemmer. De sender deres postkorthilsen fra Bispebjerg Bakke i Københavns Nordvestkvarter, hvor foreningen arbejder for at give byens børn jord under neglene og lys i øjnene.

Af Camilla Friedrichsen, Leder af Københavns Skolehaver

”I skal handle som om jeres hus står i brand, for det gør det!”

Ordene er Greta Thunbergs, den 16-årige svenske klimaaktivist, som nu er indstillet til Nobels fredspris.

Siden september 2018 har hun hver fredag skolestrejket udenfor det svenske parlament for at få Sveriges politikere til at handle på og leve op til den vedtagne målsætning i Paris-aftalen om at holde jordens temperaturstigning på 1,5 grader og ikke de 4-5 grader, som verden stiler mod nu. Hendes aktion og engagement har fået en global snebold til at rulle. Fredag 15. marts skolestrejkede 1,6 mio. børn og unge i mere end 120 lande verden over under #Fridaysforfuture  for at gøre opmærksom på behovet for at handle på klimakrisen nu. Og dette er kun begyndelsen.

Jeg var med til demonstrationen på Christiansborg Slotsplads, og budskaberne på alle de hjemmegjorte papskilte og bannere var både rørende, humoristiske og tankevækkende: ”Pas på min jord til når jeg bliver stor” – ”Dinosaurerne troede også de havde masser af tid” – ”Hvis klimaet ændrer sig, hvorfor gør vi så ikke?”

Engagementet og det gennemgående budskab hos børnene og de unge var ikke til at tage fejl af: Få nu fingeren ud alle voksne, og gør noget ved klimakrisen.

Fremtidsperspektiverne kan indimellem være skræmmende og overvældende, men for at citere Greta Thunberg igen: ”Ingen er for lille til at gøre en forskel” og ”Hvis ét menneske kan udrette dette, tænk så på, hvad vi kan gøre sammen”

Vores liv og tid er således spændt ud mellem frygt og håb, og sådan har verdens gang vel alle dage været, men det føles alligevel som om klokken for alvor falder i slag for menneskeheden i disse år.

Vores tidsalder kalder på, at vi hver især og sammen handler her og nu for en mere bæredygtig fremtid og finder nye veje og løsninger. Derfor er Københavns Skolehaver medlemmer af Haver til Maver, som vi bl.a. samarbejder med om at efteruddanne lærere og pædagoger til at bruge skolehaven i deres arbejde.

Dyrk for livet, det nytter og flytter noget. Indgyd håb, glæde og handling.
Foto: Camilla Friedrichsen

Men hvordan oversætter man visionen om den grønne omstilling til konkret og lavpraktisk handling i en skolehave?

Det følgende er eksempler på, hvordan vi i Københavns Skolehaver arbejder med den grønnes omstilling i vores daglige drift, i drømme og udviklingsprojekter, og i formidlingen til de 3.000 børn, som vi årligt har igennem seks skolehaver i Københavns Kommune.

Dyrk for livet, det nytter og flytter noget. Indgyd håb, glæde og handling.
Foto: Camilla Friedrichsen

Formidling

Vi er inspirerede af Grow for It’s arbejde med at plante træer for at afhjælpe klimaforandringerne og deler små træer ud til alle klasser og børn, som deltager i vores skolehaveforløb, til udplantning hjemme på skolen eller i forældrenes have. Vi har meningsfulde og sjove samtaler med børn og voksne om træernes og det grønnes betydning, og alt det fantastiske de kan. Vidste I fx, at træer kan lagre op imod 1,8 kg CO2 for hvert kilo de vokser?

I vores formidling lægger vi vægt på en helt grundlæggende respekt for livet i alt dets mangfoldighed.

Vi brænder for at give børnene jord under neglene og lys i øjnene – skaber glæde og begejstring over alt dét de dyrker i deres små jordlodder, som de stolte bærer med hjem til deres familier eller laver mad af i skolehaven.

Vi klæder børnene på til at vide noget om naturens forunderlige og fantastiske sammenhænge og kredsløb. Vi lærer dem om det håndværk, det er at dyrke sin egen mad helt fra frø, samt ikke mindst den omsorg, omhu og tålmodighed, som det kræver.

Dyrk for livet, det nytter og flytter noget. Indgyd håb, glæde og handling.
Foto: Camilla Friedrichsen

Daglig drift

Dyrk for livet, det nytter og flytter noget. Indgyd håb, glæde og handling.
Foto: Camilla Friedrichsen

Drømme og udviklingsprojekter

Sidste år blev Københavns Skolehaver af Realdania og Sustania udnævnt til at være en af de 100 bedste klimaløsninger i danske kommuner. Det forpligter, og vi ønsker at medvirke til at udbrede skolehaver til alle landets kommuner og fagprofessionelle – og så drømmer vi om at tredoble skolehavearealet inden for de næste 10 år i København. En ny skolehave på Islands Brygge er p.t. i støbeskeen, og flere følger forhåbentlig de kommende år.

Og på det helt lavpraktiske plan drømmer vi om at etablere et jordvarmeanlæg og solfangere til energiforsyningen i vores nye undervisningshus.

Jeg håber, at alle os, som arbejder i skolehaver får sået frø af forundring og glæde i hvert eneste barn, som kommer i skolehaven. Frø, som forhåbentlig når børnene bliver voksne udvikler sig til engagement og ansvar for alt levende og den levende jord, som vi alle bor på.

Dyrk for livet, det nytter og flytter noget. Indgyd håb, glæde og handling.

Og selvom fremtiden kan synes mere usikker end nogensinde, så husk på Søren Brun, som i tegneserien Radiserne siger til Nuser: ”En dag skal vi alle dø!” Hvortil Nuser svarer: ”Ja, men alle de andre dage skal vi det ikke!”  

God sæsonstart, gro- og handlekraft derude!

 

Læs mere om Københavns Skolehaver og vores arbejde her

Læs flere nyheder fra Haver til Maver  her