Haver til Maver har udviklet 69 opskrifter til Det Danske Spejderkorps nye grønne kogebog

Haver til Maver har udviklet 69 opskrifter til Det Danske Spejderkorps nye grønne kogebog

Haver til Maver har udviklet 69 opskrifter til Det Danske Spejderkorps nye grønne kogebog 2500 1800 Haver til Maver

Det Danske Spejderkorps udgiver den 8. april den grønne kogebog Ild, mad og fællesskab. Haver til Maver har haft fornøjelsen af at udvikle alle 69 opskrifter med henblik på at styrke sammenhold, madmod og klimahåb.

I de sidste mange måneder har Haver til Mavet arbejdet tæt sammen med Det Danske Spejderkorps om at få udviklet og skrevet en ny kogebog til børn og unge.

Som titlen på kogebogen Ild, mad og fællesskab indikerer, går vi all in på at aktivere spejderne med madlavning over bål og derigennem at bestyrke deres i forvejen seje og sunde fællesskaber.

Derfor har vi undervejs haft den pædagogiske fremgangsmåde for øje for at skabe de rette rammer for børnene, så de i høj grad kan gå selvstændigt til værks omkring maden og bålet.

”Haver til Maver arbejder for at styrke positive, sunde børnefællesskaber med udgangspunkt i grøntsagsdyrkning og madlavning. De erfaringer, vi har med at skabe engagement hos børn i køkkenet, har vi haft med i arbejdet med Ild, mad og fællesskab, som nu kan give børn og unge endnu bedre mulighed for at mødes over madlavningen,” siger Daniel Hervik, direktør i Haver til Maver.

Morten Gade, generalsekretær i Det Danske Spejderkorps, fortæller, hvordan Ild, mad og fællesskab tager udgangspunkt i spejderbevægelsens mere end 100 års erfaring med at skabe positive og modige børnefællesskaber i naturen:

”Med kogebogen ønsker vi at vise vores spejdere, hvordan vi kan mødes ved bålet og om maden, og at madlavningen kan få fællesskaber til at vokse sig endnu stærkere. Samtidig opfordrer kogebogen til medbestemmelse, og den gør det nemt for spejderne at tage skeen i egen hånd rent ud sagt.”

Samtidig kommer kogebogen også fra et ønske hos spejderne om i højere grad at passe på klimaet.

”Som spejdere har vi en stor interesse i at passe på vores natur og på vores planet. Det er noget, som vi gennem kogebogen sætter fokus på, idet vi fokuserer på at skabe endnu større begejstring for grøn mad hos vores spejdere,” siger Morten Gade.

Haver til Maver agter med opskrifterne at gøre grøn madlavning lettilgængelig, lækker og sjov. Der er både til morgen, aften og snackstunderne, og de er alle udviklet med den oftest store målgruppe in mente.