nav icon MENU search icon SØG
search icon
Nyheder

Ny podcast – skolehaver skal give børn jord i hovedet

Hvorfor er udendørsklasseværelset gavnligt for børns læring? Hvordan ser en typisk dag ud for elever i skolehaven? Hvad går 80/20 konceptet ud på? Hvad dyrkes der i skolehaven?

I denne podcast, som Aarstiderne har lavet om Haver til Maver, kan du blive klogere på de gavenlige effekter af skolehaver, og hvordan den viden eleverne tilegner sig i skolehaven er med til at underbygge den læring, de modtager på skolen. Du kan også høre eleverne selv fortælle om deres oplevelser i skolehaven. 

Phie Ambo, medstifter af Den Grønne Friskole, fortæller også i denne podcast om Den Grønne Friskoles vision om at skabe et grønt mindset hos kommende generationer. For de 150 elever på skolen foregår størstedelen af undervisningen udendørs. Hør Phie fortælle om Den Grønne Friskoles autentiske læringsprocesser.

Du kan også høre om, hvordan grønne initiativer finder sammen på tværs af Danmark, så vi kan være fælles om arbejdet for at få natur, have og madglæde ind i børn og unges liv.

 

Lyt med her: