Genveje

Kontakt

Nyheder

Events & Kurser

Haver til Maver-Huset

Haver til Maver Roskilde

Veddelev Bygade 58, 4000 Roskilde, Danmark

Skolehaven

Møllegården er efter Haver til Mavers overtagelse af stedet overgået til økologisk drift og dyrkning, og vi har bestræbt os på at drive så meget uberørt natur som muligt. I de seneste år har vi fået både snogen, flagermusen og den truede vandsalamander tilbage på Møllegårdens jord. Det er vi meget begejstrede og stolte af.

Møllegården huser forløb for folkeskolens mellemtrin, specialklasser, børnehaver og Roskildes Julemærkehjem samt kompetenceudvikling i udeskole for fagfolk på specialområdet.

Møllegården drives af Amalie Møller Larsen og Sofie Sander, som begge er gartneruddannede. Derudover er Amalie også skolelærer, og Sofie har en fortid som faglært tjener.

Vi ønsker at videregive vores egen begejstring for natur, mad og udeliv til elever og bestræber os på at bringe selvbestemmelse og et gram af vildskab, blandet med nærvær, ind i undervisningen. Derudover ønsker vi at danne et realistisk billede af, hvordan mad bliver til, og hvad der skal til, for at både mennesket og naturen kan gå tilfredse ”til bords”.