Genveje

Kontakt

Nyheder

Events & Kurser

Haver til Maver-Huset

Haver til Maver-Huset

Mangler du et særligt sted til dit næste møde, workshop eller arrangement? Så kan I leje vores lyse mødelokale og hyggelige undervisnings-køkken i bæredygtige rammer. Her er grønne værdier en naturlig del af oplevelsen. Lokalerne kan bookes hver for sig eller som en samlet løsning, alt efter jeres behov.

Smukke grønne rammer

Hos Haver til Maver får I ikke bare lokaler – I får en ramme, der understøtter fællesskab, kreativitet og nye perspektiver. Uanset om I planlægger et møde, kick-off, en workshop, strategiarbejde eller en dag med fokus på samarbejde og udvikling, står vi klar til at hjælpe jer.

I stueetagen findes et stort, inspirerende formidlingskøkken, hvor der er plads til at arbejde med sæsonens råvarer og grøn madlavning. På første sal åbner et lyst undervisningsrum op for fordybelse og videndeling, mens en indbydende terrasse bringer det grønne helt ind i huset.

Haver til Maver-Huset modtog Arkitektforeningens prestigefyldte arkitekturpris ‘Årets Arne’ i 2025.

Læs mere om huset og se de forskellige muligheder for leje af huset nedenfor.

Godt indeklima
Køkken & mødelokale
Økologisk forplejning
Op til 40 personer

Lejemuligheder

Lej hele huset

Op til 40 gæster

Man kan leje hele huset for en dag. Det giver jer mulighed for at sammensætte en hel dag med både oplæg, dialog, teambuilding og madlavning. Dette er oplagt til f.eks. temadage, teambuilding, strategiseminarer, personaledage og netværksmøder.

Fra kr. 6000 eks. moms
Se detaljerLej hele huset

Lej mødelokalet

Op til 40 gæster

Vores smukke mødelokale er et lyst og fleksibelt rum, der egner sig til alt fra møder og workshops til oplæg og kreative aktiviteter. Rummet kan tilpasses dit behov – uanset om I er få eller mange – og der er både adgang til terrasse og en stor skærm.

Fra kr. 2000 eks. moms
Se detaljerLej mødelokalet

Lej køkkenet

Op til 40 gæster

Vores køkken er ideelt til workshops, events, undervisning eller som ekstra køkkenplads, hvis du planlægger et større arrangement. Det er indrettet med alt, du har brug for, og når maden er lavet, kan I sætte køkkenbordene sammen til et fælles langbord.

Fra kr. 4500 eks. moms
Se detaljerLej køkkenet

Hjælp til planlægning?

Vi kan hjælpe jer med at planlægge arrangementet, så I får en god dag hos os. Vi tilbyder alt fra oplæg om Haver til Mavers arbejde og rundvisninger i skolehaven til undervisningsforløb i køkkenet. Vi kan også hjælpe med gode ideer til oplægsholdere, kokke og den rigtige forplejning.

Send os en mail på booking@havertilmaver.dk, så skaber vi sammen det perfekte arrangement for jer.

Bestil økologisk mad til jeres event

Skal I holde et møde, kursus eller arrangement i Haver til Maver-huset? Så kan I nemt bestille mad gennem vores samarbejdspartner Aamanns, som leverer lækker, økologisk mad direkte til huset. Aamanns tilbyder et bredt udvalg af lækre og sæsonbaserede retter – blandt andet morgenmad, smørrebrød og sandwiches. Alt er tilberedt af gode danske råvarer og med sølvmærket i økologi.

I kan også vælge selv at bestille andet mad udefra, som bliver leveret til huset, eller medbringe egen forplejning.

Send os en mail på booking@havertilmaver.dk så sender vi jer Aamanns’ menu og information om bestilling.

Forespørgsel & kontakt

Subtitle for This Block

Text for This Block


Bag om Haver til Maver-Huset

Haver til Maver-Huset ligger centralt på Frederiksberg i smukke omgivelser tæt på Frederiksberg Have. Matriklen har tidligere huset Jytte Abildsstrøms Økologiske Inspirationshus – et særligt sted skabt af Jytte Abildstrøm, som et demonstrationsprojekt for bæredygtig livsstil – en vision, som Haver til Maver bygger videre på.

Haver til Maver-Huset blev færdigbygget i starten af 2025 og indviet d. 26. marts 2025 – og er det første af forhåbentligt flere Haver til Maver fyrtårne på landsplan. Huset fungerer som Haver til Mavers videns- og kompetence-center og er et fundament for udbredelse af Haver til Mavers undervisningsindsatser med fokus på generationer i trivsel – rodfæstet i ”jord til bord til jord” rundt omkring i landet. Første sal rummer også kontorfaciliteter, hvor Fonden Grobund og Haver til Maver har kontor.

Huset og de tilhørende undervisningshaver i nærområdet udgør tilsammen et miljø, hvor nye praksisnære læringsmetoder og undervisningsforløb for varierende målgrupper kan udvikles og gennemføres.

Haver til Maver-Huset er tegnet af arkitekt Claus Pryds, og blevet til i tæt samarbejde med Frederiksbergfonden og Realdania.

Læs Politikens artikel om Haver til Maver-huset: Pigen siger, det er det flotteste hus, hun har set.

Læs Kunst- og Arkitekturredaktør hos Berlingske, Holger Dahls anmeldelse af Haver til Maver-huset: Mærkeligt sammenstød: Værtshuse og rødternede duge har fået selskab af et lille »bindingsværkshus« på Frederiksberg