
Teamdag eller familiedag i Haver til Maver-Huset
Skab stærkere relationer, nye idéer og fælles energi i grønne omgivelser. Team- eller familiedag med natur, mad og meningsfulde oplevelser.
Teamdag hos Haver til Maver
Skab stærkere relationer, nye idéer og fælles energi i inspirerende, grønne omgivelser. Hos Haver til Maver får I en anderledes ramme for jeres næste arrangement – midt i naturen og tæt på byen.
Vores grønne hus på Frederiksberg rummer op til 40 deltagere og tilbyder lyse, indbydende lokaler, hvor der er plads til både fordybelse, kreativitet og samarbejde. Her kan I arbejde med jeres eget faglige program og samtidig hente ny inspiration i de bæredygtige omgivelser. Tag en walk-and-talk i Frederiksberg Have lige uden for døren, eller lad naturen skabe rum for nye perspektiver og stærkere fællesskaber.
Ønsker I en mere aktiv oplevelse, kan dagen kombineres med en grøn madlavningsworkshop i vores veludstyrede køkken. Sammen om råvarerne styrker I samarbejdet og skaber gode fælles oplevelser, som afsluttes omkring langbordet. Vi tilbyder forskellige workshops – fra frokost- og aftensmad til bagning, syltning og fermentering – med mulighed for fælles spisning.
Som en del af dagen kan I også få et inspirerende indblik i Haver til Mavers vision “Grobund for livet” og vores arbejde med bæredygtig mad, læring og fællesskaber på tværs af generationer – generationer i trivsel, rodfæstet i jord til bord.
Sted: Haver til Maver-Huset på Frederiksberg, Allégade 5A, 2000 Frederiksberg
Team- og Familiedage ikke arrangeres i privat regi.





