Genveje

Kontakt

Nyheder

Events & Kurser

Haver til Maver-Huset

Haverne

I 20 år har Haver til Maver givet børn mulighed for selv at dyrke, høste og lave mad – med viden i rygsækken og smag for både natur og fællesskab. I vores haver lærer de, hvordan maden kommer fra jord til bord, og hvorfor det betyder noget.

Haver til Maver er et landsdækkende skolehaveprogram med 14 haver spredt over hele Danmark. Hver have er unik – formet af lokale behov, idéer og drømme – men alle bygger på den samme grundtanke: At natur, mad og læring hører sammen.

Bag hver have står en flok ildsjæle, entusiaster og fagfolk med grønne fingre og hjertet på rette sted. Det er mennesker, der tror på, at børn lærer bedst, når de selv får lov til at være med – i haverne får børnene mulighed for at komme helt tæt på naturen: de sår, dyrker og høster deres egne grøntsager og forvandler dem til velsmagende måltider, som nydes i fællesskab under åben himmel.

Tilsammen udgør haverne et stærkt fællesskab, hvor både børn og voksne bliver en del af noget større med masser af jord under neglene og mod på fremtiden.

Find haverne