Hvad kan vi lære af skolehaverne i Genève?

Hvordan kobles bæredygtighed, sundhed og mad sammen i både internationalt policy-arbejde og lokale indsatser?
Det undersøger Marie, der er erhvervs-ph.d. i forskningsprojektet FoodACT, lige nu på nærmeste hold. Hun er nemlig rykket til Genève på et forskningsophold, hvor hun er tilknyttet både Verdenssundhedsorganisationen (WHO) og Université de Genève.
Her dykker hun blandt andet ned i, hvordan WHO arbejder med sunde og bæredygtige kostvaner, og hvordan forskning og evidens bliver omsat til internationale anbefalinger og strategier.
Men opholdet bringer hende også ud af kontoret og ind i Genèves grønne læringsrum.
For også i Genève er der fokus på at lade børn lære om mad, natur og bæredygtighed med hænderne.
Midt i den gamle bydel ligger eksempelvis Légumes en Ville – et offentligt, didaktisk bylandbrug, som bruges aktivt af skoleklasser. Her møder børn lokale grøntsagsproducenter og følger grøntsagernes vej fra frø og spire til grøntsager, høst og til sidst ender på tallerken. De lærer om alt fra biodiversitet og sæsoner til lokal fødevareproduktion ved både at se, røre og smage.
Og skolehaverne har også fundet vej helt ind på skolerne. I 2024 havde 21 af Genèves 53 kommunale skoler en køkkenhave eller såkaldt pædagogisk have.
For Marie giver det mulighed for at se på velkendte tanker med nye øjne:
“Det er særligt spændende at opleve kombinationen af det globale perspektiv hos WHO og de mere lokale, praksisnære indsatser i Genève og se, hvordan de forskellige niveauer kan inspirere hinanden.”
Erfaringerne tager hun med tilbage i forskningen i FoodACT, hvor hun undersøger børns mad- og klimakompetencer og hvordan praksisnære og sanselige erfaringer kan være med til at styrke dem.
Læs mere nedenfor om, hvad Marie indtil videre har lært om skolehaver gennem sit ophold i Genève.
Erfaringer fra skolehaverne i Genéve:
- At bruge selve byen som læringsrum: Midt i Genèves gamle bydel – direkte foran Musée d’Art et d’Histoire – er Promenade de l’Observatoire omdannet til et stort didaktisk grøntsagsområde. Her dyrkes forskellige lokale grøntsager både på friland og i drivhus, så børn kan opleve en miniatureudgave af det genevesiske gartnerierhverv midt i byen.
- At lade børn møde dem, der faktisk producerer maden: Skoleklasser besøger Légumes en Ville og får ca. 1½ times undervisning sammen med lokale grøntsagsproducenter. Her følger de grøntsagerne fra frø og jord til høst og tallerken og lærer om dyrkningsmetoder, biodiversitet, sæsoner og de praktiske vilkår for lokal fødevareproduktion.
- At gøre “fra jord til bord” konkret: Børnene ser, rører og smager frem for kun at høre om fødevaresystemer. Ved høst bliver dele af produktionen både givet videre til skoleklasser og til den genevesiske fødevarebank Fondation Partage.
- At arbejde med fødevaresystemet hele året – ikke kun dyrkningen: Om vinteren fortsætter undervisningen hos Union Maraîchère de Genève gennem Le Royaume des 4 Saisons. Her følger skoleelever grøntsagerne videre efter høsten og lærer om sortering, opbevaring, emballering, distribution, madspild og sæsonvariation – og smager samtidig på lokale grøntsager.
- At integrere køkkenhaver direkte på skolerne: I 2024 havde 21 af Genèves 53 kommunale skoler allerede en køkkenhave eller hvad de kalder ”pædagogisk have” – enten direkte i jorden eller i plantekasser. Projekterne bliver typisk drevet af lærere og/eller forældreforeninger med støtte fra kommunens skoleforvaltning.
- At tænke længere end den traditionelle køkkenhave: Genève skelner mellem klassiske grøntsagshaver og mere permanente jardins pédagogiques. De sidste kan fx bestå af flerårige planter og krydderurter, hvor børn arbejder med genkendelse, duft og andre sanser. De er samtidig lettere at holde levende hen over skolernes sommerferie – en helt konkret udfordring ved skolehaveprojekter.
- At bruge haven som et lille økosystem: Nogle skolehaver kombineres med insekthoteller og bier, og en skole producerer endda sin egen honning. Dermed bliver haven også et konkret udgangspunkt for undervisning i bestøvning, biodiversitet og økosystemer.
- At koble skolehaven til undervisningen frem for at se den som en ekstra aktivitet: Genèves vejledning til skoler beskriver køkkenhaven som et tværfagligt redskab til undervisning i bl.a. planters livscyklus, biodiversitet, mad og ernæring, lokal fødevareproduktion, vand, affald, økosystemer og sammenhænge mellem miljø, samfund og økonomi.
- At bruge praktisk arbejde til at udvikle mere end viden om mad: Haven bruges også til at arbejde med observation, eksperimentering, samarbejde, planlægning, selvstændighed og sanselige erfaringer med jord, planter, dufte og smag. Det er altså både maddannelse, bæredygtighedslæring og mere generelle kompetencer samlet i én aktivitet.
- At forankre projekterne omkring skolen: Forældre, fritidsordninger og i nogle tilfælde mennesker fra lokalområdet hjælper med driften af haverne, og kommunen har også brugt participatoriske skolebudgetter, hvor skolefællesskaber, og i nogle tilfælde børnene selv, kan være med til at foreslå og udvikle fx en skolehave.



Billederne viser køkkenhaven foran Musée d’Art et d’Histoire. Det er ikke en skolehave i klassisk forstand, men et offentligt, didaktisk bylandbrug, Légumes en Ville, som bruges aktivt af skoleklasser. Det er et godt eksempel på, hvordan Genève flytter læring om mad og bæredygtighed ud af klasselokalet og ind i byen.









