Genveje

Kontakt

Nyheder

Events & Kurser

Haver til Maver-Huset

Skolegaarden i Revn

Revnvej 34C, Revn, Danmark

Haver til Maver på Skolegaarden i Revn

På Skolegaarden skaber vi virkelighedsnære læringsrum, hvor jordbrug, natur, dyr og fællesskaber danner rammen om ro, fordybelse og nærværende relationer.

Skolegaarden ligger i Revn på en gammel bondegård fra 1885. Med køkkenhave, frugttræer, udekøkken, bålplads, stuehus med storkøkken, drivhus og et aktivt dyrehold giver haven unikke rammer for meningsfulde og trivselsfremmende forløb for børn, unge og familier i Norddjurs Kommune.

Vi tilbyder de næste to år et gratis, alternativt og praksisnært læringsmiljø til børn, unge og familier, der har brug for et skift i hverdagen, for at finde ro til at trives, udvikle sig og lære.

Her bliver de en del af et fællesskab med aktiv deltagelse og involvering, hvor fokus altid er på at skabe samhørighed, opbygge relationer og styrke de sociale kompetencer.

Naturtalenterne – for børn og unge

Formålet med forløbet på Skolegaarden er at støtte børn og unge i at opdage og forstå deres egne styrker – deres naturtalent – og derigennem skabe en ny, positiv fortælling om dem selv, som de kan bære med sig videre i livet.

Forløbet fungerer som et supplement til skole, FGU eller STU og henvender sig til med børn, der har ufrivilligt skolefravær. Det kan både bruges som en forebyggende indsats og som støtte, når ufrivilligt skolefravær allerede er en realitet.

Typisk vil barnet være 1-3 dage om ugen på Skolegaarden og de andre dage i skolen. Målet er, at barnet vender tilbage til skolen på fuld tid, eller alternativt støttes videre i et andet tilbud, der matcher dets behov.

Hvem er vi?

Projektet på Skolegaarden i Revn er en del af Haver til Maver og drives af Elisabeth og Karoline:

“Sammen skaber vi Skolegaarden, hvor man kan få lov at starte på en frisk. På Skolegaarden skaber vi virkelighedsnære læringsrum, hvor jordbrug, natur, dyr og fællesskaber danner rammen om ro, fordybelse og nærværende relationer.

Vi arbejder ikke med skemaer og facitlister – men med jord under neglene, tydelige voksne, rytmer i dagen og opgaver, der giver mening, fordi de er praktiske og skabende. Vi tror på, at børn og unge udvikler sig bedst i fællesskab, når de bliver mødt med nysgerrighed, varme og klare rammer.”

 

Kontakt

Skolegaarden er selvvisiterende. Kontakt os derfor direkte, hvis vi har vakt din interesse.

Elisabeth Lundin

Telefon: 22769422

Mail: El@havertilmaver.dk

Karoline Claësson

telefon: 60805810

Mail: Kc@havertilmaver.dk

 

Projektet er støttet af midler fra finansloven og Det Obelske Familiefond. Forløbene er derfor gratis for deltagere i 2026 og 2027.