Grøn Skolemad

Danmark står midt i en historisk satsning: Den nationale forsøgsordning for skolemad giver 191 skoler mulighed for at afprøve nye måltidsløsninger. Projektet “Grøn Skolemad” sætter en grøn motor på skolemaden i 12 udvalgte produktionskøkkener, som skal skabe løsninger, der kan inspirere resten af landet.
“Grøn Skolemad” er støttet af Fonden for Plantebaserede Fødevarer. Madkulturen leder projektet. Økologisk Landsforening, NORION og Haver til Maver er partnere.
Ved at deltage i projektet får skoler og kommuner:
🥬Bedre måltider til eleverne – mere grønt, mere smag, mere sundhed
🥬Styrket læring og trivsel – madkulturen bliver en del af skolens dannelsesopgave
🥬Lokale samarbejder – køkkener møder lokale producenter og får adgang til friske råvarer
🥬Økonomisk realistiske modeller – vi viser, hvordan grøn skolemad kan hænge sammen økonomisk
🥬Praktisk viden og materialer – undervisningsforløb, måltidsguides og inspirationsmateriale til køkkener og lærere
I projektperioden (2025–2028) produceres min. 1,44 mio. måltider til ca. 200 elever pr. skole i 200 skoledage. Projektet er dermed ikke kun en indsats for 12 køkkener – det er et laboratorium for fremtidens skolemad med et enormt skaleringspotentiale. Vi samler erfaringer og best practices, som bliver til konkrete anbefalinger for alle landets skoler og kommuner.
Projektet løber frem til 2028 og er et samarbejde mellem Madkulturen, Økologisk Landsforening / Organic Denmark, Haver til Maver og NORION og er støttet af Fonden for Plantebaserede Fødevarer.



