Genveje

Kontakt

Nyheder

Events & Kurser

Haver til Maver-Huset

Grøn gårdhave på Allégården

Projektet “Grøn gårdhave, der summer af liv på Ungdomscentret Allégården” er støttet af Frederiksberg Fonden og skal bidrage til øget trivsel for sårbare børn og unge på Frederiksberg.

Ophold og aktiviteter i grønne områder har stor betydning for menneskers mentale, sociale og fysiske sundhed. Særligt sårbare børn og unge, hvis trivsel er udfordret, kan have glæde af at opholde sig i et restorativt og grønt miljø, der bl.a. kan have en beroligende effekt og reducere stress.

Projektet bidrager til, at nogle af Frederiksbergs mest sårbare børn og unge får adgang til et særligt designet grønt område. Det sker ved at etablere en grøn gårdhave på Ungdomscentret Allégården, som kan bruges til afslapning og fælles aktiviteter, der styrker mental trivsel og fællesskaber. Ungdomscenteret Allégården er en selvejende institution for sårbare børn, unge og deres familier beliggende på Frederiksberg.

Tak til Frederiksberg Fonden for at støtte projektet, som forventes afsluttet maj 2026.