Fantastiske frø 

Frø er små mirakler fyldt med liv. I dette sanselige og lærerige forløb går eleverne på opdagelse i frøenes fascinerende verden gennem eksperimenter, lege og kreative aktiviteter. Vi undersøger forskelle og ligheder mellem forskellige frø, laver spireforsøg, quizzer og frøbomber – og følger frøets rejse fra lille kerne til spirende plante.

Undervejs lærer eleverne, hvordan planter bliver til, hvorfor frø er afgørende for livet på jorden, og hvordan de både fungerer som føde og som starten på nye planter. Gennem hands-on aktiviteter får eleverne indsigt i begreber som spiring, bestøvning, frøspredning, fotosyntese og vækstcyklus.

Forløbet kombinerer naturfaglig viden med nysgerrighed, leg og refleksion og giver eleverne en konkret forståelse af naturens kredsløb og vores fødevarer.

Vi tilbyder forløb i Haver til Maver-Huset på Frederiksberg og i følgende af vores skolehaver: Frederiksberg, Gentofte, Lyngby, Humlebæk, Hørsholm, Roskilde eller Vordingborg.

Datoer / antal gange
En gang
Tidspunkt og varighed
Efter aftale, 120 minutter
Kontakt
Udfyld formularen, så vender vi hurtigt tilbage