Genveje

Kontakt

Nyheder

Events & Kurser

Haver til Maver-Huset

Den Grønne Rygrad

Den Grønne Rygrad er en indsats, der styrker praksisnær klima- og bæredygtighedsundervisning og den grønne dannelse af fremtidens generationer. Det sker bl.a. gennem kortlægning af lokale og nationale grønne undervisningsaktiviteter samt et digitalt værktøj, der tilbyder lærerne et overblik over lokale praksisnære aktiviteter inden for natur, klima og bæredygtighed i vores samarbejdskommuner. Det kan understøtte planlægningen af forløb, som engagerer eleverne i praksisnære og motiverende klima- og bæredygtighedsaktiviteter.

Den Grønne Rygrad arbejder inden for temaerne: Energi, Fødevarer, Klima, Ressourcer, Natur og Sundhed. Den Grønne Rygrad understøtter lærernes arbejde og kommunernes indsatser inden for STEM-fagene og skal gøre det lettere at sikre progression og faglige sammenhænge. Formålet med projektet er at fremme og understøtte den naturfaglige formidling og gøre den relevant og inspirerende for elever gennem hele skoleforløbet.

Den Grønne Rygrad vil således være det naturlige omdrejningspunkt for praksisnær undervisning i STEM-fagene, som styrker naturfagligheden på alle klassetrin og gør det lettere at sikre sammenhæng i undervisningen.

I dag samarbejder Den Grønne Rygrad med 28 kommuner om at kortlægge og forankre grøn dannelse og klima- og bæredygtighedsundervisning i folkeskolen. Frem til 2027 har projektet fået midler til at kunne udvide det nuværende netværk til samlet 40 kommuner.

Den Grønne Rygrad er et samarbejdsprojekt mellem den grønne tænketank CONCITOs Klimaambassade og Haver til Maver. Første projektperiode løb fra 2019-2024, og den nuværende periode løber til 2027.

Den Grønne Rygrad er støttet Novo Nordisk Fonden