Genveje

Kontakt

Nyheder

Events & Kurser

Haver til Maver-Huset

Besøg Haver til Maver i Hørsholm

Kom med på besøg i Haver til Maver haven i Hørsholm, som ligger smukt placeret ved det historiske Lågehus med udsigt over Øresund og skoven lige i baghaven. Her får vi mulighed for at opleve en helt særlig have og høre om det inspirerende arbejde, der hver dag giver børn og unge større forståelse for natur, mad og dyrkning.

Denne aften bliver vi vist rundt i haven af Astrid Baadsgaard Jakobsen, som er ansvarlig for stedet. Undervejs fortæller hun om Haver til Mavers arbejde med have- og maddannelse og om, hvordan haven bruges som læringsrum for børn og unge.

Haver til Maver blev stiftet i 2006 af kok og iværksætter Søren Ejlersen med en vision om at genopfinde den klassiske skolehavetanke. I dag er organisationen landsdækkende og engagerer hvert år tusindvis af børn og unge i grønne fællesskaber, hvor de lærer om dyrkning, råvarer, madlavning og bæredygtighed gennem praktiske oplevelser.

Vi bydes på et glas saft fra haven samt ny-poppede popcorn med urter sanket af børnene – en ægte Haver til Maver-klassiker.

Tid og sted

Tirsdag den 8. september 2026 kl. 17.00–18.30

Haver til Maver ved Lågehuset, Rungsted Strandvej 275, 2970 Hørsholm

Pris pr. person

40 kr. for medlemmer (medlemspris gælder hele husstanden)

80 kr. for ikke-medlemmer

Tilmelding og betaling

Der er et begrænset antal pladser – først til mølle.

Tilmeld dig ved at skrive navn og antal deltagere til Katrine på krogbeck@gmail.com

Betaling via MobilePay: 71057

Samarbejde mellem Haver til Maver og Haveselskabet, Hørsholm.

Pris
Kontakt os for tilbud
Kontakt
Kontakt booking@havertilmaver.dk og få et tilbud på pris