Aktiviteter for SFO’er og fritidsklubber
Vi tilbyder sjove og inspirerende jord til bord-oplevelser for SFO’er og fritidsklubber. Her kan I vælge en af følgende aktiviteter:
Pandebrød under åben himmel: Børnene prøver kræfter med et let måltid i udekøkkenet og får en høstoplevelse. De laver pandebrød med krydderurtedip i grupper.
Grøntsager i en kop-nudler: Børnene får en høstoplevelse og laver en let ret i udekøkkenet, nemlig kopnudler. Fokus på de friske råvarer og jord til bord.
Høst dit eget smørrebrød: Børnene skal sammen i grupper lave en række “grønne” smørrebrød med det grønt, vi kan tilbyde fra haven. Antallet af forskellige smørrebrød samt kompleksitet varierer.
Grønne kager: Afhængig af antal børn/unge skal gruppen lave 1-2 kager med et grønt element. Gerne hjemmehøstet grøntsager fra haven eller urter hentet fra plantekassen.
Oplevelser for SFO’er og fritidsklubber tilbydes i Haver til Maver-Huset på Frederiksberg eller i en følgende skolehaver: Frederiksberg, Gentofte, Lyngby, Humlebæk, Hørsholm, Roskilde eller Vordingborg.



