Lokal dynamo

Hvordan kan skolehaven være et rum for lokale fællesskaber?

I Haver til Maver havde vi igennem de sidste år kunne se en stigende interesse i at bruge skolehavens udekøkken, når vores undervisning var slut. Det var ikke til andre undervisningsaktiviteter men det var som et mødested i sit lokalområde. Samme konklusion kom forskerne, der har fulgt Haver til Maver og vores aktiviteter frem til. De så tydelige potentialer, hvor skolehaven kunne udvikles til også at være et rum for lokale fællesskaber. Det fik os til at stille spørgsmålene på hvilken måde, det kunne lade sig gøre, at skolehaven både fungerede som ude-undervisningsrum om dagen og som mødested om eftermiddagen? Hvem skulle inviteres ind og hvordan kunne vi bygge gode partnerskaber op omkring brugen af skolehaven? Partnerskaber hvor vi inviterer ind og giver plads til nye fællesskabers aktiviteter samtidigt med at skolehaven skulle stå helt klar til undervisningen dagen efter? Og hvad ville det betyde for skolehavens inventar og indretning? Alt dette bliver vi klogere på i projektet ‘Skolehaven som dynamo for lokale fællesskaber’.

Sådan arbejder vi i projektet

Projektet har derfor arbejdet med hvordan skolehaven både kan være et faglokale i folkeskolen og samtidigt også være mødestedet for lokale fællesskaber. Det har betydet, at vi både har udviklet måden hvorpå vi indgår i partnerskaber (og fællesskaber) med lokale foreninger og naboer og foldet det ud i praksis. Samtidigt har vi arbejdet med de fysiske rammer omkring skolehaven, så inventaret også understøttede skolehaven som en dynamo for lokale fællesskaber. Vi arbejder med 4 grundlæggende greb:

  • Kortlægninger. Vi kortlægger skolehavernes fysik og sociale strukturer. Skolehaverne ligger forskellige steder og har forskellig fysik omkring sig: Nogle har en gammel lade, der også kan bruges, andre har ingen læ, nogle dyrker i højbede, andre direkte i jorden, nogle ligger inde i byen og andre ligger på en mark. Vi kortlægger arbejds- og undervisningsflowet i skolehaven og kobler det til skolehavens inventar og hvilke rumlige muligheder det giver for skolebørn som brugere.

På samme måde har skolehaverne forskellige sociale strukturer omkring sig, der udspringer af netop deres lokale kontekst. Hvor nogle skolehaver ligger i et område med andre fritids- og friluftsaktiviteter, ligger andre uden dette. Nogle skolehaver ligger som en del af et større dyrkningsområde, der også inkluderer andre brugere, mens andre ikke gør det. Vi kortlægger skolehavens relationer til det lokale civile samfund, skolerne og andre aktører.

  • Observationer. Vi ser hvad der sker. Vi inviterer roklubben, Fælleshave-dyrkerne og naboerne ind i skolehaven og observerer hvordan skolehaven fungerer som et rum for deres fællesskab. Vi observerer både i relation til inventaret og arbejdsflow, om det grundlæggende grej i skolehaven (brænde, tændstikker, opvaskemiddel, viskestykker osv) er tilgængeligt, hvordan fællesskabet folder sig ud og hvordan skolehaven overgår fra at være et fællesskabsrum til et læringsrum den næste morgen.

Vi observerer hvordan undervisningen fungerer i skolehaven med nyt skolehaveinventar, der både er udviklet som inventar til undervisningsbrug som til ‘mødesteds’-brug. Og vi får fundet ud af, hvor eksempelvis grejet i skuret skal stå, så både skolebørn som  voksne fra Fælleshaven kan nå grejet og finde det igen næste gang.

  • Vi tester og har dialoger. Vi har løbende dialoger mellem underviserne, os og tilknyttet arkitekt i udviklingen af inventaret og af de sociale strukturer rundt om lokalsamfundets brug af skolehaven. På baggrund af observationerne og kortlægningerne tester vi inventaret, der er sat op som prototyper i starten af projektet. Det medfører ændringer i inventaret, så det endnu bedre kommer til at understøtte skolehaven som et samtidigt lærings- og fællesskabsrum.
  • Vi inviterer ind. Og giver mest muligt slip. Vi giver introduktion til skolehaven gennem fællesspisninger – vi laver maden sammen og tager snakken om rammerne for brugen af skolehaven. Fællesspisningen er skolehavens svar på at drikke (mange) kopper kaffe sammen. For relationer tager tid at bygge op.

Hvilke skolehaver er involverede?

I projektet deltager tre centrale skolehaver, der ligger forskellige steder i landet. Det er skolehaverne i Frederiksberg Have, Skibhusgården og på Krogerup Avlsgård. Projektet løber fra 2019 og afsluttes februar 2021.