nav icon MENU search icon SØG
search icon
Nyheder

Sådan sikrer vi et hav i balance med spiselighed som redskab

Maritime Nyttehaver
Sådan sikrer vi et hav i balance med spiselighed som redskab

Foreningen Maritime Nyttehaver er et af Haver til Mavers medlemmer og har I denne uge sendt deres postkorthilsen fra Bølgen i Københavns havn. Foreningen arbejder med at danne rammen om nye lokale fællesskaber baseret på bæredygtig kultivering af havet og genskaber tabte forbindelser mellem by og hav – og mellem mad og menneske.

Af Joachim Hjerl, stifter og daglig leder af Maritime Nyttehaver 

Jorden er den blå planet. Havet dækker mere end 70 % af jordens overflade, og 85% af plantelivet på jorden findes under havets overflade. Danmark har mere end 7.000 kilometer kystlinje, og intet punkt i landet ligger mere end 50 km fra kysten. Vi er et vandland på en blå planet. Men det store blå er under enormt pres fra overfiskeri på de vilde bestande, temperaturstigninger som følge af global opvarmning, affald, forurening, udledning af næringsstoffer fra landbruget, iltsvind, sandsugning og meget, meget mere.

Når vi kigger ud over havet ligner det ikke en krigszone. Det ser fint og fredeligt ud, men vi ser kun overfladen. De af os, der dykker, fisker eller på anden måde kommer lidt længere ned i materien ved dog, at truslen er reel nok. De vilde bestande går tilbage, mange fjorde er reduceret til forskellige varianter af algesuppe, store arealer på havbunden er pløjet op af bundskrabende fiskeværktøjer og forvandlet til undersøiske ørkener, og stenrev overalt langs vores kyster er blevet fjernet, så havdyrene har mistet deres gyde- og gemmesteder.

Langt til havet – tæt på

Problemet med havet er, at det er noget mere svært tilgængeligt end vores landbaserede natur. De færreste af os kommer sådan for alvor i nærkontakt med havet på en regelmæssig basis. En tur i skoven på jagt efter brombær eller svampe er noget, vi kan forstå, og vi kan uden de store forberedelser lægge os på en blomstereng en sommerdag og falde i søvn mens vi lytter til insekternes summen. Eller tage på stranden med ungerne og nyde solen og sandet. Alle de oplevelser skaber tilknytning og en form for ejerskab, så vi føler os fuldt berettigede til eksempelvis at påtale det, hvis en eller anden efterlader sit frokostaffald på bordet i skoven eller kaster cigaretskodder på markvejen. Det er ikke i orden, for det er jo på en måde VORES skov og VORES markvej. Vi kender til og værdsætter engens og skovens kvaliteter og ønsker som direkte konsekvens heraf at beskytte dem. Vi forstår disse naturtyper – og derfor er vi motiverede for at passe på dem.

Det er svært at forestille sig, at vi for alvor kan gøre noget ved havets tilstand, hvis ikke vi hver især får en stærkere tilknytning til havet. Den tilknytning må nødvendigvis basere sig på konkrete oplevelser, der åbenbarer havets kvaliteter, og vil i sidste ende føre til, at vi hver især passer bedre på vores blå natur.

Spiselighed som løftestang

Sådan sikrer vi et hav i balance med spiselighed som redskab

En af de kvaliteter, som havet helt åbenlyst byder på, er spiselighed. Fisk, skaldyr, snegle, tang, bløddyr – listen er lang og lækker. Og spiselighed har vist sig at være en fantastisk formidler mellem menneske og natur. Når vi spiser noget, bliver det en del af os, men vi bliver også en del af det, vi spiser og der, hvor maden kommer fra. Men spiselighed er ikke bare noget, der sker i munden. Spiselighed er også alt det, der går forud for selve spisehandlingen. Det er frembringelsen af selve råvaren – og det sociale fællesskab omkring  denne frembringelse – det er tilberedningen, de fysiske omgivelser og de kvaliteter, vi tillægger alle disse ting.

Det er den selvejende institution Maritime Nyttehavers afsæt for at være i verden. Vi har sat os for at bruge spiselighed som løftestang for at skabe oplevelser mellem mennesker og den blå havnatur, der vil resultere i, at vi alle sammen i den sidste ende passer bedre på havet. I den sammenhæng har vi i en årrække stillet skarpt på kultivering af de mest bæredygtige afgrøder, der findes. Det giver jo god mening at dyrke havet, så de vilde bestande får lidt fred og ro, men vi skal gøre det i respekt for de naturlige økosystemer. Vi skal bygge op i stedet for at nedbryde. Vi skal bidrage i stedet for at tage. Vi skal regenerere.

Det dyrker vi

Sådan sikrer vi et hav i balance med spiselighed som redskab

I den maritime nyttehave dyrker man af den årsag primært tre forskellige afgrøder: Blåmuslinger, øster og tang. De tre afgrøder har den store fordel, at der ikke skal tilføres noget. De skal ikke fodres eller medicineres. Add only water, som vi plejer at sige. Ud over det er det afgrøder, der egner sig til lagdelt dyrkning, så man får optimal udnyttelse af pladsen. Det er svært at dyrke blomkål i lag – på marken har man ét lag jord, som alting skal vokse i. Under vandet kan afgrøderne vokse den ene afgrøde ovenpå den anden, så tangen eksempelvis dyrkes øverst, hvor der er sollys, så den kan lave fotosyntese, mens muslinger, der ikke skal bruge sollys, dyrkes dunkelt under tangen. Og nederst, hvor saltholdigheden typisk er størst, kan vi dyrke vores østers. Og på bunden anlægge en hummerhave eller avle konksnegle. Det er ikke så dumt.

Ud over hensynet til plads er der den store fordel ved afgrøderne i den maritime nyttehave, at de bidrager positivt til et rent havmiljø – og samtidig tilbyder selve havens udformning småfisk et sted i vandsøjlen, hvor de kan gemme sig. En enkelt blåmusling filtrerer på en time op til 6 liter havvand, og forvandler i den proces kvælstof og fosfor i vandet til protein. Næringsstofferne, som muslingen sætter til livs, er i vid udstrækning udvaskning fra landbruget, der giver iltsvind og elendighed i fjordene, men som muslingen forvandler til mad. Muslingen gen-introducerer et forurenende affaldsprodukt fra vores landbaserede fødevareproduktion til fødevaresystemet i form af et havbaseret protein med høj yummi-faktor. Det er cirkulært. Det er bæredygtigt. Det er smart dyrkning med naturen som medspiller.

Og så er vi slet ikke gået i gang med at snakke om tang. Vi har over 400 spiselige tangarter langs de danske kyster, som vores smør- og svinebaserede madkultur slet ikke kan finde ud af at håndtere. Tang binder op til fem gange mere CO2 end landbaserede planter – det er svært at forstå, hvorfor vi ikke allerede er i fuld gang med at anlægge tangskove på havet. Tang er blevet kaldt super food og future food af forskere fra hele verden og har egenskaber rent sundhedsmæssigt, der tangerer det magiske, men har – og det er for os faktisk det væsentligste – som madvare betragtet nogle vidunderlige og totalt underbelyste egenskaber.

Foreninger over hele landet

Den maritime nyttehave er er format, der åbner en dør ud til det store blå, som vi alle sammen kan træde gennem. Endda uden at få våde fødder (med mindre vi har lyst til det). Der findes i dag her i landet seks fungerende maritime nyttehaver med en aktiv dyrkningspraksis. De er sat op som lokaler foreninger båret af lokale ildsjæle. Dertil kommer to steder i landet, hvor man for nylig har etableret foreninger og er på vej i vandet med et lille dyrkningsanlæg. 10 andre steder har man har taget de første skridt på vejen mod etablering af en lokal dyrkningsforening, og målet for den selvejende institution Maritime Nyttehaver er, at der i 2025 findes 30 maritime nyttehaver fordelt over hele landet.

De lokale dyrkningsforeninger har fokus på selve dyrkningen. De er på ingen måde eksperter i tangdyrkning eller muslingens årshjul, men de lærer selv og sammen, og tilegner sig hen ad vejen de færdigheder, der skal til for at være havbonde. De hygger sig og deler glæden ved et aktivt friluftsliv i det blå kombineret med frembringelse af bæredygtige, lækre råvarer. En vigtig opgave for den selvejende institution Maritime Nyttehaver er at støtte eksisterende foreninger i at dele viden og videreudvikle sig, men også at hjælpe nye ildsjæle og initiativtagere med at konkretisere deres tanker og komme godt fra start.

Men dyrkningen er bare et af tre ben, som Maritime Nyttehaver arbejder med. Vi ønsker nemlig ikke alene, at den bæredygtige kultivering af havet bliver et anliggende for de allermest involverede, der vælger at melde sig ind i en forening. Lokale borgere, turister, skoleelever, professionelle aktører og beslægtede foreninger skal have tilgang til de oplevelser, der tilbydes via den lokale maritime nyttehave. Derfor har vi et stærkt undervisnings- og formidlingsfokus. Fra vores testdyrknings- og formidlingsplatform i København har vi siden 2015 arbejdet med forskellige undervisningsformater og haft tæt på 5.000 skoleelever igennem en skoletjeneste med overskrifter som “Muslingefarmen”, “Østerstæmmerne” og “Tangmarken”. Med de erfaringer og formater i rygsækken er det vores håb inden længe at kunne gå i gang med at udvikle et fælles undervisningsprogram, der kan rulles ud til maritime nyttehaver, naturskoler, skolelærere og andre formidlere af naturen, som med udgangspunkt i den konkrete lokale dyrkningspraksis kan skabe oplevelser i krydsfeltet mellem bæredygtighed, spiselighed og fællesskab. Og på den bredere formidlingsbane arbejder vi på fælles, nationale eventprogrammer, der byder dyrkningsforeninger, kulturinstitutioner, naturvejledere, spejdere og alle mulige andre med blå tilknytning til sammen at skabe et vindue til havet.

Fra Maritime Nyttehaver til Havhøst

Den selvejende institution Maritime Nyttehaver startede i 2011 med at være en meget nichepræget københavneraktivitet – en blå udgave af urban farming med ambition om at dyrke limfjordsøsters i inderhavnen. Siden er der løbet meget vand i åen. Det viste sig snart, at Limfjordsøsters skal bruge meget mere salt, end der findes i Københavns vande, og projektet kom meget hurtigt til at handle om undervisning, formidling og involvering. Et tæt samarbejde med Københavns Kommunes Børne og Ungdomsforvaltning satte fart på den udvikling, og projektmidler fra Friluftsrådet og Velux Fonden har siden løftet Maritime Nyttehaver til at blive en national enhed, der agerer udviklingsorganisation og netværk for maritime nyttehaver i hele landet – og som på alle mulige måder arbejder for at fremme bæredygtig anvendelse af vores spiselige, marine ressourcegrundlag.

 

Læs mere om Maritime Nyttehaver her

Læs flere nyheder fra Haver til Maver  her