Brug for teamwork, når man skal helt tæt på bierne

Brug for teamwork, når man skal helt tæt på bierne

Brug for teamwork, når man skal helt tæt på bierne 2560 1707 Haver til Maver

I denne blog fortsætter vores tema om trivsel i skolehaven. Denne gang med et eksempel på hvordan en enkelt elev kommer igennem en stor skolehaveudfordring, fordi vi fra Haver til Maver og en lærer – lykkedes med at skabe tryghed og dernæst engagement i læring.

Skrevet af: Amalie Dynnes Ørsted

I denne skolehavesæson (2019) skulle vi håndtere en situation med en elev (lad os kalde hende J), som helt tydeligt var meget vidende, engageret, bogligt intelligent og selvsikker i de fleste aktiviteter, men da hun led af allergi overfor bistik var hun, naturligt nok, temmelig forbeholden, da vi havde om bestøvning og derfor skulle besøge netop skolehavens bier.

Jeg kunne mærke på J, at hun var nervøs, da vi gik mod bistaderne, og hun fortalte mig med stor alvor, at hun havde oplevet meget stærke reaktioner på allergien, da hun var blevet stukket før. Et par af hendes klassekammerater gik tæt på hende og var helt tydeligt opmærksomme på at give omsorg, fordi hun var urolig.

Vi siger altid til eleverne, at de ikke er tvunget til at gå med tæt på bierne og se på dem i vores observationsbistade, hvis de er for bange for at blive stukket. Jeg tror de fleste elever faktisk er ret bange for bier, men det er meget få der melder pas på oplevelsen. Måske  fordi det er virkelig speciel mulighed for at komme tæt (de er bag plexiglas, når eleverne ser på dem) på de spændende insekter. Det er dog meget forståeligt, hvis man ønsker at holde sig på afstand, når man, som J, er meget allergisk.

Klassens lærer fortalte mig at hjemmefra havde hun og J forberedt hinanden på situationen med bierne og talt om, at hvis J følte sig parat til det, så skulle hun gå med hen til bierne og endda røre ved plexiglasset, så hun kunne mærke varmen fra biernes aktivitet.

Så vidste jeg, at der var styr på situationen, og jeg kunne derfor som sædvanlig fortælle løs om biernes fantastiske systemer, mens eleverne hele tiden kom tættere og tættere på plexiglasset for at prøve at finde dronningen, se biernes såkaldte “svansedans”  og finde ud af om der var honning eller larver i bistadets celler. Bagerst i gruppen stod J og stirrede direkte på de tusindvis af bier, der myldrede rundt en meter fra hende. Da alle andre havde rørt ved plexiglasset og var på vej væk, gik hun bestemt hen til bistadet og lagde sin hånd på glasset. Imens stod hendes lærer helt tæt ved og opmuntrede hende. Jeg kan stadig se det for mig. Hold nu op, det var et sejt øjeblik for både J, læreren og mig!

Fem minutter efter var J og hendes klassekammerater igang med vores “Gæt og bi-masser”-leg, hvor man med grimasser og uden ord skal vise de forskellige opgaver bierne har. J grimasserede perfekt en spejderbi, som de andre i gruppen hurtigt gættede. Og som afslutning på biforløbet slubrede alle, inkl. J, forskellige typer af honning i sig (læs mere her om Haver til Mavers biaktiviteter her.

Det blev – endnu – en god dag i skolehaven, bl.a. fordi samarbejdet mellem de dygtige lærere og os som udeskoleundervisere fungerede – både i den ovenstående historie og i de mange andre udfordrende situationer, der hver dag opstår i skolehaven, når børnene myldrer rundt i kontakt med elementerne, planterne, læring og hinanden.

Læs Amalies første blogindlæg om trivsel i skolehaven her.

Læs andre nyheder fra Haver til Maver her.