nav icon MENU search icon SØG
search icon
Nyheder

At dyrke en gulerod er som at lære at cykle – vigtig praktisk erfaring, der bliver siddende i kroppen

At dyrke en gulerod er som at lære at cykle - vigtig praktisk erfaring, der bliver siddende i kroppen
At dyrke en gulerod er som at lære at cykle – vigtig praktisk erfaring, der bliver siddende i kroppen

På Tinderhøj Skole i Rødovre blomstrer seks højbede i disse måneder foran mellemtrinnets klasselokaler. Den grønne profilskole har det seneste år integreret skolehaver som en del af skolens arbejde med bæredygtighed. Med Haver til Mavers kulinariske skolehavekoncept som forbillede sår, passer og høster skolens 4. klasser i dag alt fra squash til krydderurter. Forløbene tilrettelægges af skolens grønne koordinator Otilia Benard, der i dette postkort fortæller, hvordan man integrerer skolehaver på en grøn profilskole – og hvorfor et forløb i skolehave kan sidestilles med at lære at cykle.

For nylig snakkede jeg med en vikar på skolen, som hjalp sin søster med at passe hendes chiliplanter derhjemme – og det gjorde mig helt glad i låget.

Hvorfor blev jeg så glad for en chiliplante på et børneværelse? Fordi den viser præcis, hvad vi vil med de skolehaver, der netop nu står i fuld flor foran mellemtrinnets klasselokaler på Tinderhøj Skole.

Vikarens søster går også på skolen – på 5. klassetrin. Hun har netop været igennem vores skolehaveforløb, og nu får en flok farverige chilier hjemme på værelset glæde af hendes nye viden om grøntsagsdyrkning og lyst til at skabe sin egen mad i vindueskarmen.

Lige som man lærer at gå og cykle, lærer elever i et skolehaveforløb med deres egne hænder at så, grave og høste de skønneste, hjemmedyrkede grøntsager. De lærer at tænde et bål og tilberede dem over åben ild. Alt sammen kropslige erfaringer, som bliver siddende i hænderne og hovedet, og gør det at dyrke sin egen mad til noget overskueligt og sjovt. Sådan har de færreste det havearbejde i en tid, hvor vi er mere afkoblet fra naturen end nogensinde.

Vi skal sørge for, at det samme ikke sker for de kommende generationer – og her er skolehaver et fantastisk redskab.

Skolehaver som led i grøn skolestrategi

Tinderhøj Skole har siden 2017 været en grøn profilskole med en særlig satsning på grøn undervisning og fokus på natur og bæredygtighed på alle klassetrin. Vi er en praksisnær udeskole og har udviklet en grøn dannelsesplan, som betyder, at alle klassetrin skal arbejde praktisk med et naturfagligt, bæredygtigt emne som affaldssortering, vandforbrug, eller klimaforandringer.

Som en del af den strategi, har vi det seneste år integreret skolehaver med udgangspunkt i Haver til Mavers kulinariske skolehavekoncept. Seks bede af to kvadratmeter, hvor skolens 4. klasser dyrker alt fra squash, bønner og gulerødder til radiser, forårsløg og krydderurter. Alt sammen i løbet af otte forløb hen over foråret og sommeren.

Skolehaver passede perfekt ind i den grønne retning, man ønskede på skolen, og der har fra begyndelsen været stor opbakning til projektet fra både ledelse og lærere. Selv arbejder jeg i en rolle som “grøn koordinator”: en ekstra hånd, der bakker op om skolens grønne profil, blandt andet ved at holde overblik over skolehaverne og udvikle undervisningsforløb, der efterfølgende bliver kørt i samarbejde med både klasselærere og natur/teknologilærere på 4. og 5. klassetrin.

 

At dyrke en gulerod er som at lære at cykle - vigtig praktisk erfaring, der bliver siddende i kroppen

Grøntsager kan godt gøre børn lækkersultne

I august har vi kunne høste frugterne af arbejdet i de seks højbede, der er blevet belejligt anlagt foran 4. klassernes klasselokaler, så børnene hver dag kan kigge ud og følge med i det arbejde, de er en del af i haverne. Undervisningen lægges typisk på den ugentlige temadag, Tinderhøj skole hver torsdag har afsat til alternativ undervisning. På den måde kan eleverne få en hel dags arbejde i haven snarere end en række små, opdelte forløb.

Det betyder heldigvis ikke, at haverne ligger stille resten af ugen. Der kommer ofte elever forbi og vil låne nøgler til skuret, så de kan få lov at vande og luge i frikvartererne, og i evalueringer efterspørger flere elever aktiviteter, der rækker ud over undervisningen og ind i frikvartererne og fritiden. Nogle elever har også haft svært ved at holde fingrene fra bønnerne hen over ferien! Heldigvis har haverne givet et stort udbytte i år, så vi kan nøjes med at glæde os over, hvordan en skolehave pludselig forvandler grøntsager til noget, der gør eleverne helt lækkersultne.

Der er stor forskel på, hvad der vækker interesse hos hvilken elev – og det er endnu en af styrkerne ved at kunne få elever ud af klasseværelse og arbejde praksisnært i en have. Nogen elsker at samle, plante og pleje de helt spæde frø, mens andre tager ejerskab over det at vande og luge og en helt tredje gruppe synes det er vildt spændende at undersøge de mange nyttedyr, der kribler og krabler under og omkring planterne. Alle elever får mulighed for at blomstre, fordi vi både har tid og varieret undervisning med et væld af forskelligartede arbejdsopgaver og emner.

Det bringer både interesse og nysgerrighed med sig – noget, vi ser helt ned på 3. klassetrin, der også har lokaler i nærheden af haverne og ofte spørger ind til, hvad der sker. Det kan til tider føre lidt brok med sig fra 4. klasserne, der lige må påpege, at det altså er DERES haver.

Selv at være med hele vejen fra sået frø til høstet squash giver eleverne en ejerskabsfølelse, der sikrer både motiverede og interesserede elever. Man holder ekstra skarpt øje med den den squash, man selv har været med til at så, og man mærker virkelig en stolthed, når den skal høstes og forvandles til et lækkert måltid mad. Det gør høstsæsonen til en kæmpe succesoplevelse for dem, og forhåbentlig er det noget, der kan motivere elever til at lege videre med havebrug og grøntsagsdyrkning også efter forløbets er slut.

Børn skal genforenes med naturen

I begyndelsen af vores første skolehaveforløb spurgte flere elever mig, om ikke de måtte få handsker på, når de var i haven. De ville ikke have beskidte hænder, sagde de, og med ærgrelse i stemmen gav jeg dem lov til at pakke labberne ind, inden de gik i gang.

Heldigvis blev skuffelse hurtigt vendt til glæde. Mod slutningen af forløbet stod de selvsamme elever med brede smil på læben og arme begravet til albuerne for at trække gulerødder op ad mulden. Nu handlede det hele om grøntsager, og undervejs var både jord, orme og kompost pludselig blevet mere spændende end ulækkert. Og det er præcis det, skolehaver kan og skal. Gøre de kommende generationer bekendte med den natur, vi er kommet så langt væk fra.

Chiliplanter i vindueskarmen hos en elev i femte klasse er kun en af flere historier, vi hører om elever, der efter skolehaveforløbene beholder de grønne fingre på. Nogen er begyndt at starte små køkkenhaver derhjemme, mens andre planter blomster til bierne. Det viser en forståelse for naturen og en tryghed ved det at dyrke den, som er både utrolig givende og utrolig vigtig.

Vores skolehaver på Tinderhøj skole kan indtil videre ikke ses som andet end en succes. Også selv om grupperne stadig er en anelse større, end vi gerne vil have. Selv om en skolehave først og fremmest handler om havearbejdet, skal det også gerne sættes ind i en større læringsmæssig kontekst. Her ville det hjælpe meget at kunne arbejde med mindre grupper, end de 10-12 elever, der lige nu deler hvert højbed. Derfor er drømmen også at kunne udvide skolehaven endnu mere i fremtiden.

Man kan sagtens læse sig til viden om natur, klimaproblemer og jord-til-bord tankegangen, men det kan være svært at bruge til ret meget for et barn i 4. klasse, der aldrig selv har fået jord på hænderne, plantet et frø eller høstet en gulerod. Bare otte forløb i en skolehave sætter nogle uvurderlige spor i både krop og sind. De giver en praktisk forståelse af, hvad naturen er, som man aldrig kan få i et klasseværelse – en erfaring, der har aldrig været vigtigere at give videre, end netop nu.

 

Læs flere nyheder fra Haver til Maver  her