Invitation: Kom til åbning af Haver til Maver-Huset

Invitation: Kom til åbning af Haver til Maver-Huset

Invitation: Kom til åbning af Haver til Maver-Huset 600 270 Haver til Maver

Grobund for livet! Åbent Hus i Haver til Maver-huset 

Kalder byens børn, familier og andre borgere. Velkommen i Haver til Maver-huset midt på Frederiksberg. Nu åbner vi, og du er inviteret. Kom til åbent hus og indvi Frederiksbergs nye grønne centrum onsdag 26. marts kl. 16.30-19.00. Det smukke Økologiske Inspirationshus er genopbygget og lever videre som Haver til Mavers nye nationale hovedsæde lokalt på Frederiksberg lige ved Riises Landsted og et frøkast fra skolehaven i Frederiksberg Have.

Kom forbi til Haver til Mavers Grøntsagsballade, Krudt med krydderier, konkurrencer og Fest med fantastiske frø, mød og hør Frederiksbergs grønne frontløbere, når Madland sætter scene til Culina.H, Ægte og Det Bæredygtige Forsamlingshus, få en rundvisning i huset af arkitekt Claus Pryds, se fotoudstillingen Hændernes Værk, oplev optræden fra Riddersalen og få noget læskende i glasset og nyd de nye rammer på opdagelse i gården, i køkkenet, på toppen og terrassen i det historiske hus.

Du er velkommen. Der er gratis entré onsdag 26. marts kl. 16.30-19.00 i Haver til Maver-Huset, Allégade 7, 2000 Frederiksberg.

Program kl. 16.30-19.00

  • Haver til Maver: Grøntsagsballade, Krudt med krydderier og Fantastiske frø
  • Madland: Mød tre madsystembryder fra Frederiksberg: Marie Hertz, CulinaH, – Gustav Vindelin, Ægte og Victor Aalund, Det Bæredygtige Forsamlingshus kl. 17.00-17.30
  • Claus Pryds: Tag på rundvisning med arkitekten kl. 17.15 og 18.15
  • Hændernes Værk: Fotoudstilling om husets håndværk ved Lars Schmidt
  • Riddersalen optræder med festligt indslag
  • Køb økologisk øl, vin og læskedrikke og gå i gratis popcorn-bar

Haver til Maver-huset realiseres i tæt partnerskab med Frederiksbergfonden, Realdania og Frederiksberg Kommune. Åbent hus sker med støtte fra Frederiksbergfonden.

 

Oplev og dyrk 

Grøntsagsballade

Mød os i gården, her byder vi velkommen til en eftermiddag fuld af smag, frø, fest og farver til både haven og maven. Få en smagsprøve på en Haver til Maver-klassiker fra de store gryder, leg med og se, om du er bedre end din makker til grøntsagsspil. Deltag og vind flotte præmier i bønne-konkurrencen. Hvem ved, måske sidder der også en Haver til Maver-tatovering på armen, når du går herfra.

Krudt med krydderier

Indvie Haver til Maver-Husets spritnye undervisningskøkken. Kom og fyld rummet med krydrede, stærke, skarpe og søde dufte. Prøv kræfter med en morter og bland din helt egen farverige krydderiblanding – tag den med hjem og sæt krudt og kraft til retten på jeres middagsbord.

Fantastiske Frø

Find vej op ad trappen og kom indenfor i vores nye lyse lokale og tjek også udsigten fra tagterrassen. Bliv klog på fine frø, utrolige planter og få lidt jord under neglene. Du kan lave din egen spirepotte og så et grøntsagsfrø eller lave en frøpose med din egen spiselige blomsterblanding – så er du i gang og klar til at sætte smag og farver på menuen derhjemme. Lav en frøbombe, som kan kastes på hjemvejen, hvor der måske mangler lidt blomster til insekterne.

Madland

Mød 3 af Frederiksbergs lokale madsystembrydere og få en forsmag på samtaler, laboratorier og studieture med Frederiksbergs grønne frontløbere, der kan ske gennem året i Haver til Maver-huset og på Frederiksberg. Hør Marie Hertz fra Culina.H, Gustav Vindelin fra Ægte og Victor Aalund fra Frederiksberg Grønne Forsamlingshus. Det sker kl. 17.00-17.30

Hændernes Værk

Fotoudstillingen af fotograf Lars Schmidt med udvalgte portrætter er en hyldest af håndværket bag dette helt særlige bygningsværk. Håndværkerne og arkitekt Claus Pryds står bag renoveringen af Haver til Maver-Huset og bygherre er Frederiksbergfonden.

Rundvisning

Arkitekt Claus Pryds viser husets frem. Det bliver omdrejningspunkt for en masse aktiviteter for børn og unge året rundt i undervisningskøkken, klasseværelse, mini-terrassehave m.m. Pryds har stået i spidsen for at genoplive det historiske hus på en ambitiøs og funktionel måde i samspil med slotshavemuren og med fredede historiske bygninger som naboer på yderst begrænset plads.

Riddersalen

Festlig optræden fra naboen og det legendariske teater Riddersalen.