Hvor fast er fast food?

Hvor fast er fast food?

Hvor fast er fast food? 540 359 Haver til Maver

Haver til Maver og forlaget Gyldendal har digitaliseret Haver til Mavers forløb: Hvor fast er fastfood, så alle nu har mulighed for at anvende forløbet i deres undervisning i madkundskab. Forløbet findes i to versioner: et langt (fem moduler) og et kort (fire moduler)

Formålet med begge forløb er at engagere eleverne i dyrkning af grøntsager og derigennem give dem en forståelse for, hvordan jord til bord er en del af produktionen af fastfood. Samtidig udfordrer vi elevernes forståelse af, hvor lang tid det tager at dyrke de grøntsager, der bliver brugt i fastfood retter.

Eleverne skal bruge praktiske kompetencer relateret til dyrkning af grøntsager og madlavning samt deres viden om fastfood, vegetarisk madlavning og miljømæssig bæredygtighed.

Der er to forløb at vælge imellem; et langt forløb, der består af fem moduler, og et kort forløb, der består af fire moduler. Modulerne i det lange forløb ligger i perioden april-september, hvor modulerne i det korte forløb skal ligge i perioden april-juni.

Det lange forløb kræver, at klassen har adgang til jord, hvor de kan dyrke fem-otte forskellige afgrøder som f.eks. kartofler, squash, majs, bønner, løg og gulerødder. Alle er afgrøder, som vokser langsomt, og som har brug for at modne i løbet af sommerperioden.

Det korte forløb kræver, at klassen har adgang til jord, hvor de kan dyrke tre-fire forskellige afgrøder som f.eks. salat, spinat, radiser og diverse krydderurter. Alle er afgrøder, som vokser hurtigt og kan blive klar til høst inden sommerferien.

Praktiske aktiviteter, både dyrkning og madlavning, fylder mest i begge forløb. Der er altså ikke lagt op til at bruge ret meget tid på teoretisk baggrundsviden.

Forløbene kan downloades gratis på Gyldendals hjemmeside her. Alt du skal bruge er dit unilogin.

Forløbene er udviklet sammen med madkundskabslærere fra Bakkegårdsskolen i Gentofte.

Hør mere om Fastfood-forløbet i denne video: