Haver til Maver opruster i sekretariatet

Haver til Maver opruster i sekretariatet

Haver til Maver opruster i sekretariatet 1500 1705 Haver til Maver

Der er bud om Haver til Maver. Derfor er vi glade for at kunne meddele, at Anders Gerner Frost, tidligere borgmester i Gribskov Kommune, er tiltrådt som ny seniorkonsulent for partnerskaber i Haver til Maver.

Med nye blomstrende skolehaver, udviklingen af et regionalt fyrtårn i Roskilde og et københavnsk hovedkontor under opbygning mærker Haver til Maver efterspørgsel som aldrig før.

Den skal Anders Gerner Frost hjælpe os med at handle på og omsætte, så Haver til Maver når ud i flere kommuner og til endnu flere børn.

”Børns skolegang og fortrolighed med naturen, madens vej fra jord til bord, oplevelser af fællesskab er noget, som ligger mig meget på sinde. For mig står Haver til Maver som en spændende, men også lille aktør, der fortjener at vokse sig større, så langt flere af vores børn får glæde af skolehaverne,” siger Anders Gerner Frost.

Direktør Daniel Hervik glæder sig over at have Anders Gerner Frost med om bord på Haver til Mavers kommende rejse.

”Haver til Maver har de sidste år været gennem en omfattende omstilling og er nu for alvor klar til at sætte skub i udrulningen af nye skolehaver i Danmark. Anders kommer med en kæmpe kommunal erfaring og netværk, der i den grad styrker Haver til Maver i denne nye vækstfase. Jeg glæder mig meget til samarbejde,” siger direktør Daniel Hervik.