I Birkerød er en gammel præstegårdshave hen over foråret blevet omlagt til en spirende skolehave, som passes i samarbejde med mellemtrinet på den nærliggende skole, Toftevangskolen. Agronom og formand for den lokale forening ’Haver til Maver Birkerød’, Jytte Emanuelsson, fortæller her om de første måneder i Rudersdal Kommunes nye skolehave, om livet som føl hos Haver til Mavers undervisere på Krogerup Avlsgaard og om de første erfaringer som underviser for Toftevangsskolens to 4. klasser.
Af Jytte Emanuelsson
Faktisk undfangede jeg ideen om skolehaver i Birkerød efter Krogerups ”Haver til Maver” koncept på et lokalt møde i Birkerød om FN’s 17 verdensmål i efteråret 2017.
Jeg er selv agronom og var i gruppe med en præst og skolelærer, en sygeplejerske og en sociolog til en snak om fødevarer og sundhed. Trods forskellige baggrunde blev vi hurtigt enige om, at det er børnene, vi skal sætte ind over for. Børn skal lære glæden ved naturen at kende ved at dyrke jorden, smage på friske grøntsager, røre sig og lære at lave mad. Deres forældre har vi opgivet, og det er sjovt nok en konklusion, jeg siden er stødt på til flere af de oplæg og samtaler, jeg deltog i på Madens Folkemøde i år.
Det er børnene, vi skal have fat i, og det er deres madvaner, der skal styrkes.
Sidste sommer ansøgte Gunver Larsen og jeg Rudersdal kommune om tilladelse til at lave en økologisk skolehave i Den Gamle Præstegårdshave i Birkerød. Området ligger i det sydøstlige hjørne af den kommunale park, og der har været græs og frugttræer i de sidste 100 år. Netop denne del af parken bliver nærmest ikke benyttet, fordi den er afskærmet af hække og en rosenhave.
I september stiftede vi den lokale forening ’Haver til Maver Birkerød’ med en syv kvinder stor bestyrelse, med Gunver som kasserer og jeg selv som formand og haveunderviser.
Ideen om en skolehave var god, og et par af bedene i haven havde faktisk allerede været brugt til skolehave for den nærmeste folkeskole, Toftevangskolen, 12 år forinden. Bedene havde ligget brak siden, og alt var meget forfaldent.
Stor opbakning trods startvanskeligheder
Lige før skemalægningen for 2018-19 indgik vi en aftale med Toftevangskolens lærere i Natur/Teknologi og den pædagogiske leder for mellemtrinnet, om at skolens to 4. klasser skulle deltage i skolehaveprojektet i vækstsæsonen 2019. Den kommunale sagsbehandling har taget lang tid, men er heldigvis på en positiv note. Rudersdal kommune har med tre politiske udvalgsformænd givet udtryk for, at de meget gerne ser skolehaveprojektet blive udbredt til alle skoler i kommunen.
En række problemer med tilladelser betød, at vi skulle langt ind i foråret, før skolehaveforløbene kunne lægges endegyldigt fast, men det var ret sejt at se lærerne stole så meget på vores projekt, at de trods ganske få dages varsel stadig gerne ville være med.
Vi har haft én klasse ad gangen, og sideløbende har jeg fået lov at være føl hos underviserne i skolehaverne på Krogerup for at kunne trække mest muligt på erfaringen fra andre succesfulde skolehaveprojekter. jeg føler, vi har skabt et rigtig godt læringsmiljø, og både børn og lærere har været så glade for at være på besøg i skolehaven. Børnene har den helt rigtige alder til at være både interesserede og engagerede i de aktiviteter, de er en del af.
Ved hvert besøg har flere ældre frivillige medlemmer af vores ’Haver til Maver Birkerød’ forening deltaget og hjulpet børnene med havearbejdet samt med at få stillet tinge op og på plads igen bagefter. Det har været rigtig dejligt at opleve.
Porreplantning, regnormedans, grøntsmagning og masser af læring
Vi har vandet, sået og efter-sået, plantet porrer, sat løg og lagt forspirede kartofler. Mens der endnu ikke har været meget ukrudt at luge væk endnu. Her har været en dårlig fremspiring af små-frøede arter, hvilket kan skyldes vandmangel, men også at jorden har været udyrket græsplæne i så lang tid og først skal vækkes til live igen. Børnene har været med i forbindelse med både vanding, såning og plantning, men der var ikke kommet særlig stor gang i væksten i haven, da børnene gik på ferie. I alt blev der kun høstet 2 radiser. Det betyder dog ikke, at børnene ikke har lært og oplevet en masse i deres tid i haven.
Hver undervisningsgang startes med remsen: jord – frø – spire – plante – høste – suppe – kompost. Vi har også indviet bedene med at danse regnormedans, og børnene blev i det hele taget meget interesserede i regnorme: en pige fra Filippinerne fandt en kæmpestor regnorm på næsten en meter, som hun lod dingle fra sin arm. Børnene har også leget sæsonstafet ved de første to besøg, lige som de har smagt på en lang række forskellige grøntsager, som varierede fra gang til gang lige fra bladbeder til asparges. Bortset fra squash blev alle grønsagerne stort set spist op.
Jeg kunne også fortælle børnene om hestekastanjen, hvor blomsterne skifter farve fra gul til rød, når den enkelte blomst er blevet bestøvet af en honningbi. Det lærte jeg af biavleren på Krogerup, der heldigvis kom forbi, mens jeg var i følordning, og Præstegårdshaven har nogle store gamle træer med både hestekastanjer og ægte kastanjer.
Sidste undervisningsgang fortalte jeg historien om honningbien Viola, da vi så på humlebier i valmueblomsterne i biodiversitetsbedene. Selv om vi ikke havde bistader at se på, men kun materiale fra biavlerforeningen, lykkedes det at give børnene indtryk af biernes travle liv. Derefter legede børnene ’Gæt og bimasser’, og de kom igennem alle kort mange gange. Til slut var der smagsprøver af jordbær fra Stengården med tre forskellige slags honning. Nogle fortalte, at de ikke kunne lide honning og fik at vide, at de ikke behøvede at spise det, men alle prøvede alligevel at smage, og alle kunne lide mindst én af honningerne. Stengårdens honning var den honning, flest foretrak.
Velsmagende fremtidsplaner i mobilt udekøkken
I alt har vi fået små 97.000 kroner i støtte fra Johannes Fog Fonden, Friluftsrådet, Veluxfonden (Aktive ældre), Nordea Fonden, TrygFonden og Rudersdal Kommunes Åben skole pulje. Og den 2. juli har vi indgået en ’Brugsretsaftale’ med Rudersdal Kommune, som giver os foreløbig tilladelse til i to dyrkningssæsoner (2019 og 2020) at bruge et stort areal til skolehaver og til at lave et mobilt udekøkken. Efter de 2 år skal projektet igen evalueres i kommunen.
Hver gruppe børn har adgang til et bord og et bålkomfur, som skal stå i et bålfad på varmeafvisende underlag, så vi skåner græsset mest muligt. Det er rigtig dejligt, at børnene nu får lov til at tilberede deres dyrkede grønsager over bålkomfur, når de kommer igen efter sommerferien. Nu skal jeg bare have øvet mig i at lave mad i wok over bålkomfur.
Vi har også haft travlt med skolehaven hen over sommeren. Vi har lavet et skema, hvor medlemmer af foreningen ’Haver til Maver Birkerød’ er til stede på alle onsdage i skoleferien mellem 16 og 18 for at passe haven. Det går mindre godt med at få børnene på besøg med deres forældre i ferien, da der grundet sygdom aldrig rigtig kom styr på en elevpasningsordning i skoleferien, inden den begyndte.
Men hvor ser hele skolehaven bare godt ud. Alle, der kommer på besøg, snakker om, hvor godt det ser ud, og hvor det er dejligt det er, at der er kommet en skolehave i parken. Det er en kæmpe inspiration og motivation, og vi glæder os allerede til at fortsætte arbejdet i det kommende skoleår.
Læs flere nyheder fra Haver til Maver her
