Hvordan ser folkeskolen ud i Danmark, når både trivsel og fremtidens klimavirkelighed skal integreres i undervisningen? Tag del i Dyrk Livet Festival 2023, Haver til Mavers festival for jord til bord til børn, og få svaret. Det sker onsdag 20. september kl. 9.30-15.00 i Brøndsalen på Frederiksberg, hvor festivalen åbner med et stærkt fagligt program og derefter i partnerskab med samlingspunktet Madland bliver en offentlig festival for børn og andre borgere fra Frederiksberg og omegn.
Vi befinder os i jordens vigtigste årti, mener vi hos Haver til Maver. Det kalder på handling, hvis vi sammen skal én af tidens vigtigste samfundsudfordringer til livs – hvordan ser folkeskolen ud i Danmark, når både trivsel og fremtidens klimavirkelighed skal integreres i undervisningen?
På Dyrk Livet Festival 2023 onsdag 20. september i de smukke omgivelser i Frederiksberg Have på Frederiksberg præsenterer Haver til Maver et stærkt fagligt og sanseligt program med den nyeste viden og forskning, bedste praksis og store perspektiver på nybrud. For de skarpeste hoveder og dygtigste hænder inden for skolehavenetværk, beslutningstagere i skoleliv, lærere, kommunale konsulenter, skolechefer, naturfagskoordinatorer og Åben Skole.
Sammen med disse aktører markerer vi med festivalen begyndelsen på en national udrulning af Haver til Maver med målet om skolehaver i alle landets kommuner inden år 2030.
Kom med til Dyrk Livet Festival 2023 og
- få perspektiver på et gentænkt skoleliv ved forsker i lærer-elev-relation på Københavns Universitet, Louise Klinge
- hør om regenerativ ledelse og om, hvorfor indre og ydre bæredygtighed hænger sammen, ved Thomas Høgenhaven, direktør i Planetary Impact Venture
- lær, hvordan grøn omstilling kan indarbejdes i undervisningen med CONCITOs Klimaambassade
- tag del i samtalen om skolehaven i praksis fra opstart til daglig drift ved skolehavekoordinator Sally Nordlund Andersen fra Haver til Maver
Det fulde program med alle talere og workshops offentliggøres i august. Deltagelse, kaffe/te og en grøn frokost koster gratis og kræver blot en tilmelding.
Festivalen åbner med det faglige program, og kl. 15.00 åbner Frederiksberg Kommunes borgmester, Michael Vindfeldt, festivalens offentlige program for byens børn og andre borgere. Her byder festivalprogrammet på åben skolehave, workshops, talks, marked, filmvisning og fællesspisning i partnerskab med samlingspunktet Madland.