Daniel Hervik stopper som direktør i Haver til Maver

Daniel Hervik stopper som direktør i Haver til Maver

Daniel Hervik stopper som direktør i Haver til Maver 2295 2297 Haver til Maver

Haver til Maver skal have en ny direktør fra 1. april 2025. Det skyldes, at den nuværende direktør, Daniel Hervik, har valgt at sige sin stilling op.

 

”I godt et årti har mit arbejdsliv været dedikeret til den helt fantastiske sag og organisation Haver til Maver. Nu er tiden for mig til at prøve noget nyt – og jeg overlader trygt nøglerne til butikken, som jeg er stolt af at efterlade i allerbedste forfatning”, siger Daniel Hervik

Bestyrelsesformand i Haver til Maver, Thomas Færgeman, beklager opsigelsen.

”Daniel har været et helt enestående fyrtårn for sekretariatet i Haver til Maver gennem en lang årrække. Under hans ledelse er Haver til Maver vokset markant og er flyttet til Frederiksberg, hvor et helt nyt hovedkvarter skal indvies i marts 2025. Daniel efterlader en organisation i topform med et godt ry blandt vores samarbejdspartnere og med en kernesund økonomi – senest med nyheden om at Haver til Maver kommer på Finansloven i 2025. Jeg ønsker Daniel al muligt held og lykke på hans videre færd”, siger Thomas.

Han er glad for, at Daniel Hervik fortsætter frem til og med indvielsen af det nye hovedkontor, hvorefter bestyrelsen forventer at have en ny direktør på plads.

Bestyrelsen i Haver til Maver vil snarest opslå stillingen.