Gennem sommerhalvåret har danske skolebørn lært at dyrke jorden og lave mad i landets skolehaver. Men den friske luft og jorden under neglene er ikke kun et pusterum fra hverdagen i klasseværelset. En ny rapport fra DPU, Aarhus Universitet viser, at skolehaverne også gavner undervisningen i matematik, natur- og sprogfag.
Sæsonen i landets skolehaver er slut for i år. De mange timer, børnene har tilbragt med at dyrke jord, lave mad og opleve naturen, har været godt for trivslen i klassen og for børnenes madkundskaber. Men sker det på bekostning af de traditionelle skolefag? Nej, for børnene har også haft matematik, natur/teknologi og dansk – helt uden at tænke over det. Det viser en ny rapport fra DPU, Aarhus Universitet om fagintegration i skolehaver.
”Vi har i årevis vidst, at skolehaver styrker trivslen i klassen, og at eleverne får mere ud af faget madkundskab, når en del af undervisningen i dette fag lægges ud i skolehaver. Vores nye undersøgelse viser, at det også giver mening at flytte undervisning i matematik og natur- og sprogfag derud. Som levende klasserum er der næsten ingen grænser for, hvordan skolehaver kan gavne disse fag, så der er god grund til at give alle børn et skolehaveforløb. Hvor det tidligere ”bare” har handlet om at lære dem at dyrke grøntsager og lave mad derude og få et tættere forhold til naturen, ved vi nu, at det også har en positiv effekt at integrere skolehaver med de lidt tungere skolefag”, siger Karen Wistoft, professor MSO ved DPU, Aarhus Universitet, og medforfatter til rapporten.
I rapporten ’Fagintegration i skolehaver’ gennemgår DPU-forskerne en række internationale videnskabelige studier af skolehaver og giver et overblik over, hvad vi forskningsmæssigt ved om sammenhængen mellem skolehaver og undervisning i traditionelle skolefag. Konklusionen er, at det har en positiv effekt på elevernes læringsudbytte at lægge en del af undervisningen i matematik og natur- og sprogfag ud i skolehaver og omvendt inddrage skolehaveundervisningen i fagene.
”Effekten forudsætter dog, at det ikke er blot er fagene, der flytter ud i skolehaven, men at skolehaveundervisningen også flytter med fagene tilbage i skolen”, siger Karen Wistoft.
Ingen mad uden beregninger og målinger
Når børnene skal anlægge deres skolehave, skal de f.eks. måle længde og bredde og beregne areal af deres jordstykke. Og de skal måle og vurdere afstanden mellem rækkerne med afgrøder og dybden af renderne, hvor frøene skal sås.
”Der er rigtig mange matematiske beregninger i skolehaver, og det giver en kæmpe gevinst at flytte faget ud i haverne. Når grøntsagerne høstes, skal de også vejes, og eleverne lærer om massefylde, når de holder vægten af jordskokker og kartofler op mod hinanden. Når det har så stor positiv effekt for matematikundervisningen, handler det dybest set om, at matematikken bliver konkret”, siger Karen Wistoft.
Undersøgelsen viser, at skolehaver også har positiv effekt på undervisningen i natur- og sprogfag.
”Uanset om det drejer sig om natur/teknologi i indskolingen og på mellemtrinnet, eller fysik, kemi og biologi i udskolingen er skolehaver et oplagt sted at iagttage og forstå naturprocesser. Og det gavner også danskundervisningen, når eleverne i forskellige genrer skal beskrive disse naturprocesser, sætte ord på smag og i det hele taget forholde sig til, hvad de oplever og lærer i skolehaven”, siger Karen Wistoft.
Vellykket fagintegration kræver samarbejde og planlægning
Ifølge Karen Wistoft udebliver de positive effekter dog, hvis skolehaver blot bliver et ugentligt besøg i den friske luft.
”Vi anbefaler, at alle børn får mulighed for et skolehaveforløb, men under forudsætning af, at skolens fag integreres i haveundervisningen, og at haveundervisningen tages med tilbage i fagene. Det kræver planlægning, og at lærerne tænker skolehaveforløbet didaktisk: hvad vil vi med forløbet, hvad skal børnene lære, og hvordan og hvorfor. Det kræver desuden et tæt samarbejde med de naturvejledere, kokke, gartnere og landmænd, der står for skolehaveundervisningen”, siger Karen Wistoft.
Undersøgelsen bag rapporten er finansieret af Foreningen Haver til Maver, der er støttet af Nordea Fonden.
DPU, Aarhus Universitet, og Foreningen Haver til Maver inviterer til lanceringen af rapporten torsdag 28. september kl. 13.
