Skolen ud af huset – og ud i haven

Skolen ud af huset – og ud i haven

Skolen ud af huset – og ud i haven Haver til Maver

Det spirer og vokser på Norddjurs fortæller Rita Mogensen, koordinator for Skoletjenesten i Norddjurs.

Igennem længere tid har der været fokus på, at udvide børnenes oplevelse af en skoledag. Men hvorfor er der så stor fokus på, at åbne skolen op mod omverden? “Fordi det virker! Det giver eleverne rigtig meget at have de her autentiske undervisningsmiljøer, hvor de kan lugte, se og føle på tingene ude i den virkelige verden.”

Det gør dem nysgerrige på en helt anden måde end undervisningen i klasseværelset gør det og gør derfor et større indtryk på dem. Vi kender det jo alle sammen, det med at vi forstår og husker tingene bedre, når der er en oplevelse forbundet med dem, den læring der kommer ud af det er simpelthen bedre“, fortæller Rita Mogensen.

I alt 10 folkeskoler er udset til at komme på besøg mindst tre gange i løbet af deres skoletid, både i indskolingen, på mellemtrinnet og i udskolingen, og kommunen bakker op, og har bevilget midler til at Skoletjenesten kan betale for skolernes transport.

I alt er der netop nu 9 samarbejdspartnere, Kattegat centret, Gammel Estrup – Herregårdsmuseet, Dansk Landbrugsmuseum Gl Estrup, Museum Østjylland, Baunhøj Mølle, Grenaa Egnsarkiv, Kyst-og Fjordcentret samt virksomhederne Reno Djurs og Aqua Djurs. Derudover har Skole tjenesten flere nye samarbejdsprojekter i støbeskeen, bl. a. med den lokale folkekirke og med den kombinerede økologiske fødevarehandel og spisested ” Landmad” i Grenå.