Én af hovedudfordringerne ved forløb med eksterne læringsmiljøer består i at bygge bro mellem skole og fx skolehave. Hvordan taler gartneren og skolelæreren samme sprog – uden nødvendigvis at skulle det samme? Hvordan spiller de praktiske oplevelser sammen med den læreplan, der rummer meget andet end lige netop dét, der er formålet med det eksterne læringsmiljø?
Eksterne læringsmiljøer som for eksempel naturskoler, genbrugspladser og skolehaver har mange læringsmæssige fordele i klima-bæredygtighedsundervisningen. Sådan siger Trine Hyllested, som har arbejdet med læreruddannelse i mange år og nu er selvstændig konsulent og har skrevet en ph.d. om eksterne læringsmiljøer. ”De giver autenticitet, mulighed for stoflig kontakt til autentiske genstande og mulighed for at møde lugte og et fysisk miljø, man ikke kan genskabe klasseværelset”.
Som lærer er det dog vigtigt at have fokus på, hvad det er, eleverne skal lære, og hvad de derfor skal lave, fortæller hun. Selve erfaringen eller oplevelsen giver nemlig ikke nødvendigvis viden og færdigheder, og dialog og refleksion opstår ikke bare af sig selv. ”Hvis man ikke som lærer er med til at sætte fokus på nogle nøglebegreber og interessekonflikter, kan det blive en oplevelse uden faglig sammenhæng”
Forberedelse og kommunikation er nøglen
Én af de lærere, som har erfaring med at forberede sine elever på nøglebegreber inden et besøg, er Thomas Windelin fra Kokkedal Skole. Han bruger Haver til Mavers grundforløb i natur/teknologi-undervisningen i 4.-5. Klasse, hvor selve besøgene i skolehaven udgør den praktiske spejling af det teoretiske materiale, som gennemgås på skolen. ”Jeg har fx gennemgået vandets kredsløb med eleverne, inden de kommer ud til skolehaverne. Så giver det mening for dem, hvorfor de skal vande deres grøntsager i skolehaven”, fortæller han.
Samtidig er det vigtigt at aftale lærerrollen på forhånd, når undervisningen rykkes ud i eksterne rammer. Trine Hyllested forklarer, at det kan være uvant som lærer at overlade det, der egentlig er ens opgave til eksperterne i fx skolenhaven. ”Det betyder, at læreren skal have en ny rolle – enten som praktisk medarbejder, social samværspartner, lov- og ordenmedarbejder eller som den, der tør dumme sig og prøve tingene først, hvis eleverne ikke tør”, fortæller hun. Hyllested har dog også fra sin ph.d. set eksempler på, at nogle lærere påtager sig rollen som turist, hvor læreren deltager på samme vilkår som børnene, men hun mener, læreren i stedet bør være facilitator af læreprocesser. ”Det vil sige, at læreren skal bygge broen, fra det klassen laver derhjemme, til det man laver i det eksterne læringsmiljø, både på turen og i klasseværelset.”
Her kan det være en fordel at tale mere åbent om de roller, der skal til for at få læringsmiljøet til at være en succes for alle. ”Det kunne fx ske i forlængelse af en samtale om, hvad det præcis er eleverne skal lære, lave og se, så læreren og eleverne kan arbejde med relevante nøglebegreber både før, under og efter aktiviteten”.
Eksterne praksisnære, læringsmiljøer spiller en afgørende rolle i fremtidens folkeskole. Derfor har vi også en forpligtelse i forhold til at være nysgerrige og imødekommende på, hvordan fx skolehaven kan være et supplement til undervisningen og ikke en erstatning.
