Ordet ‘muldjord’ får i disse år fornyet sin betydning. Mulden dvs. den organiske del af jorden er kraftigt reduceret eller i tilbagegang mange steder i landbruget. Nogen taler om, at vi i højere grad bør dyrke jorden frem for at dyrke planterne i den, og det bliver tydeligt for landmænd, haveejere og andre der bruger jorden som medie, at det er vigtigt at stoppe eller forhindre nedgangen i jordens indhold af muld, fordi det har betydning for jordens frugtbarhed.
Jordens frugtbarhed
Jordens frugtbarhed består af et komplekst sammenspil mellem jordens fysiske, kemiske og biologiske egenskaber. Der findes ikke en entydig opskrift eller definition på, hvad en god jord er for dyrkning af planter, og emnet er endnu langt fra undersøgt til bunds. Én ting der er enighed om er, at jordens organiske del har mange gode egenskaber for dyrkning, og den er derfor vigtig at bevare eller øge.
Den organiske del af jorden består af både levende og dødt organisk materiale. Det levende udgøres af planterødder, orme og nedbrydere som fx regnorme, bænkebidere og tusindben samt mikroorganismer som bakterier, svampe og alger. Det døde organiske materiale er rester af planter, dyr og mikroorganismer, som delvist eller endnu ikke er nedbrudt. Humus er en del af denne fraktion, og det er kendetegnet ved at være ret stabilt i sin struktur og giver en mørk farve til jorden.
Almindelig dansk jord indeholder op til 10 % kulstof primært ifa. dødt organisk stof, og det er kun særlige skovbunds-og tørvejorde, som ligger højere end dette. Resten af jordens masse består primært af sten, grus, ler og andre uorganiske partikler. Selvom den samlede andel af kulstof i de fleste dyrkningsjorde er relativt lille, så kan en forøgelse på blot et par procent gøre en stor forskel.
Øget kulstof-indhold i jorden giver
- bedre jordstruktur
- mindre tung og klumpet jord på lerede jorde
- bedre tilbageholdelse og afdræning af vand
- bedre fastholdelse og frigivelse af næringsstoffer
- bedre betingelser for mikroorganismer og omsætningen i jorden
Den levende jord
Kulstof-indholdet kan altså forbedre de fysiske egenskaber ved jorden. Derudover er der i klimaforandringernes perspektiv også et behov for at binde kulstof fra atmosfæren i jorden. Det er for nylig påvist, at den stabile del af kulstoffet i jorden, nemlig humus dannes ud fra de nedbrydende mikroorganismer, såsom svampe og bakterier. Derfor er det en god idé at fremme livet i jorden, hvis man gerne vil sætte gang i processerne, der giver mere kulstof i jorden. Der kan også være andre fordele ved at fremme og bevare et rigt liv i jorden. I biodynamisk jordbrug taler man fx om, at en levende jord øger vitaliteten af det, der gror i jorden. Charles Dowding, som opererer inden for det mere holistiske dyrkningskoncept ‘no-dig’, påstår at en levende jord kan bidrage til et generelt mere resilient dyrkningssystem, hvor sygdomme er mindre forekommende, og sædskifte derfor ikke er noget man behøver gå meget op i.
Der findes endnu kun begrænset faktuel viden om betydningen af de levende organismer i jorden, men noget tyder på, at det kan være godt at holde gang i livet i jorden. Det korte svar på, hvad der skal til er: Ro og næring. Ro fremmes ved at grave eller bearbejde jorden så lidt som muligt, så regnorme og mikroliv ikke forstyrres og skal bruge tid på at genetablere sig. Næring tilføres i form af organisk materiale, som mikroorganismerne kan leve af, omdanne og trives i. Næring kan komme i form af husdyrgødning, kompost og planteaffald. For at forstyrre jorden så lidt som muligt, så kan materialet med fordel lægges på overfladen af jorden, hvor det udover tilførsel af næring også fungerer som skygning for ukrudt og som en beskyttende barriere overfor ekstremt vejr såsom hagl, regn, frost og vind. Et levende jorddække i form af efterafgrøder/grøngødning er også en måde at give ro og næring. Her vil der ikke blive tilført så meget næring udefra, kun lidt kvælstof hvis der vælges bælgplanter såsom kløver, men til gengæld vil jorden få ro og stabilitet om vinteren ved at være grøn og mikrolivet vil blive fodret om foråret, når afgrøden nedlægges og nedbrydes.
Jordforbedring i skolehaven
I den praksisnære undervisning i skolehaven, er det ligeså meget handlinger som det er mundtlig formidling, der skaber læring. Her er forslag til konkrete aktiviteter omkring jordforbedring, som eleverne kan lave i skolehaven:
- Så efterafgrøder/grøngødning i efteråret, når havens bed er tømt og ryddet for vækst.
- Sprede hestemøg eller kompost i havens bed, når de er tømt for vækster eller mellem vinterafgrøder.
- Samle blade og græsafklip og lægge ud som jorddække mellem afgrøderne i løbet af sæsonen. Vær opmærksom på, at friske planterester tiltrækker snegle, så prøv jer frem, skift materiale eller lav evt. en strategi for at håndtere snegle i skolehaven.
- Undersøge livet i jorden med spade, ske og lup, for at give eleverne forståelse for, hvor mange forskellige smådyr, der lever i her.
- Lave forsøg med dyrkning af de samme i afgrøder med forskellige metoder (grave vs ikke grave, jorddække vs. bar jord) eller i forskellige jordtyper.
Læs mere om den praktiske tilgang til jordforbedring og de forskellige principper omkring jordens frugtbarhed i nedenstående kilder. Og husk – som medlem af Haver til Maver får du også adgang til rabataftale hos Champost.
Kilder
- Charles Dowding (2020), https://charlesdowding.co.uk/
- Foreningen For Biodynamisk Jordbrug (2020), http://www.biodynamisk.dk/
- Landsforeningen Praktisk Økologi (2020), https://www.havenyt.dk/
- Permakultur Danmark (2020), https://permakultur-danmark.dk/da/
- Økologisk Landsforening (30.oktober 2020), Økologisk Landbrug nr.659 TEMA: Jordfrugtbarhed.