For knap to år siden besøgte Haver til Maver miljøorganisationen Wildlife Conservation Nepal (WCN) i Kathmandu. Besøget var del af et større samarbejde om at udvikle og udbrede et skolehaveprogram som del af en bæredygtighedscertificering for skoler og børnehaver. Nu er
der nyt fra Himalaya-landet, hvor haverne er groet ind i ambitionerne for fremtidens uddannelsessystem.
Khush Agrawal er elev i syvende klasse. Han går på skolen med det tungevridende navn Kasthamandap Vidhyalaya, som ligger i Nepals hovedstad, Kathmandu. Khush er en typisk nepalesisk storbydreng. Han er født og opvokset i den tætbebyggede hovedstad, hvor træer og grønne områder ofte må vige pladsen for beton og asfalt. Indtil for nylig havde han aldrig oplevet at få jord under neglene, at spise rå grøntsager, at lave mad.
Ritu Gurung, skolehave-instruktør i WCN, fortæller, at Khush, ligesom mange af de andre børn, var meget tilbageholdende, da de startede skolehaveprogrammet. ”Han nægtede at røre ved jorden – han synes det var ulækkert”. Efterhånden blev han mere optaget af havearbejdet. Først på afstand, men siden mere engagereret og jordnær, hvor han overskred sine tidligere grænser”, siger Ritu. Hun tilføjer grinende, at Khush for nylig navngav en regnorm. ”Han er med i alle de aktiviteter, vi laver i haverne nu – jeg tror han har givet alle regnormene navne”.
Fra grøn by til asfaltjungle
Engang havde de fleste indbyggere i Kathmandu baghaver, hvor de dyrkede egne grøntsager. Men efter 20 års borgerkrig, ødelæggende jordskælv og en af verdens hurtigste og mest ustrukturerede urbaniseringer består byen i dag hovedsagelig af biler og bygninger. Parker og haver er blevet inddraget til bebyggelse. Mange af børnene og deres forældre har mistet kontakt og adgang til jorden. Skolehaverne som del af interaktiv miljøundervisning var WCN, Haver til Mavers og Danish Forestry Extensions forsøg på at modsvare den udvikling. Skolehaveprogrammet er bygget op omkring nepalesisk madkultur, dyrkningsforhold, uddannelsesforhold og infrastruktur med løbende sparring fra Haver til Maver. Udover klassiske afgrøder som majs, løg og spinat, som vi også dyrker i Danmark, er der også mere eksotiske afgrøder på programmet – chilipeber, sojabønner og de grønne, fingerformede okra. Desuden adskiller den nepalesiske model sig også fra den danske på andre måder: “Haver til Mavers aktiviteter foregår typisk på et område uden for skolen, som eleverne besøger løbende gennem vækstsæson. Men hos os, i Kathmandu, har alle skolerne deres egen have inden for matriklen, hvor børnene dagligt er med i skolehaven – hver eneste uge, hele året rundt,” fortæller Ritu Gurung.
Politiske arbejde slår rødder
Samarbejdet mellem de tre organisationer nåede et markant politisk gennembrud, da det Nepalesiske undervisningsministerium for nyligt vedtog et direktiv om at få skolehaverne ud på alle landets 35.000 skoler. ’One school, One garden’, som direktivet hedder, er et banebrydende eksempel på, hvordan uddannelse kan – og skal tænkes ind i bæredygtig udvikling på lige fod med energiomlægning, transportomlægning eller fødevareproduktion.
Måske kunne vi i Danmark lære lidt af de nepalesiske visioner?
Galla i haven
Khush og hans klassekammerater slutter skoleåret på fineste vis – med en garden galla. Børnenes forældre, lærere og elever fra de andre klasser bliver inviteret, og den tidligere tilbageholdende bydreng fortæller sit publikum, hvad de har dyrket og tilberedt i løbet af året. De laver mad
sammen af årets høst og spiser, nogle for første gang, et hjemmedyrket måltid.
Læs flere nyheder fra Haver til Maver her
