Skrevet af Marie Sainabou Jeng.
7. september samlede Haver til Maver for første gang alle, der på den ene eller den anden måde arbejder med natur, have eller mad i børn og unges opvækst i et ambitiøst ærinde. Festivalen DYRK LIVET handlede på overfladen om børn, der dyrker grøntsager, men målet er reelt at skabe kraft bag den store grønne omstilling, som samfundet står overfor. Det fælles fundament er nu også etableret formelt med den nye medlemsforening Haver til Maver.
”Vi laver en omvendt Grundtvig i dag. I årevis har vi siddet på skolebænken, nu har vi brug for at komme ud, få hænderne i jorden og forstå, hvor vores fødevarer kommer fra.’
Sådan åbner Helle Solvang, vært og grøn ildsjæl, det der, ikke alene er Danmarks første skolehavefestival, men også er starten på en fælles bevægelse og en ny forening for alle dem, der arbejder med have, natur og mad i børn og unges opvækst.
100 ildsjæle og professionelle fra nær og fjern bredt repræsenteret af enkeltpersoner og fra organisationer indenfor feltet er strømmet til festival-tipien – dagens mødecentrum placeret midt imellem skolehaver, marker og bistader på Krogerup Avlsgaard.
Begyndelsen på et nationalt fællesskab
Hvis du aldrig har gravet en kartoffel op, stukket asparges eller snittet en gulerod, så bliver naturen hurtigt noget fjernt og ubrugeligt noget. Skolehaver bringer børn helt tæt på naturen og tilblivelsen af deres mad, og vi ser i disse år rigtig mange nye skolehaver dukke op. Det er utrolig positivt, og mange flere står i kø for selv at komme i gang. Men man har måske ikke altid den viden eller de redskaber, der skal til for at komme godt i gang”, fortæller Susanne Leegaard, der som leder af Haver til Maver har gjort det sin mission at skabe et nationalt fællesskab af skolehaveentusiaster, undervisere, naturformidlere, madfolk, beslutningstagere, aktivister, ildsjæle og dagsordensættere indenfor grønne initiativer med fokus på naturforståelse, havedyrkning og madlavning i børns opvækst.
‘Tænk hvilke resultater vi kunne skabe sammen – hvor mange børn, vi kunne give en mere jordnær skolegang og opvækst,’ drømmer Susanne højt fra festivalscenen.
Stifter og arbejdende bestyrelsesformand Søren Ejlersen understreger, rørt over fremmødet og mærkedagen, at naturens magi stadig er højaktuel. ’Vi er nødt til at hjælpe børn og unge mennesker med at komme ud og finde ro og fortrolighed med naturen. Det kræver, at vi omkalfatrer hele skolevæsenet, fra folkeskole til universitet,’ opfordrer han.
En renæssance for grønne læringsforløb
Skolehaver har vi kendt til siden starten af 1900-tallet, hvor fænomenet blev importeret til Danmark fra Østrig. Haverne skulle fungere som et fristed for børn og unge – naturen skulle være en læremester. Antallet af skolehaver toppede herhjemme i 50’erne, men siden gik det ned ad bakke. Haver til Maver åbnede for 16 år siden på Krogerup Avlsgaard, og først indenfor de seneste 10 år er der for alvor kommet skub i udviklingen igen, og nu tegner der sig konturerne af en ny dansk skolehavebevægelse.
’Da vi i 2003 stiftede Haver til Maver, var skolehaver et temmelig marginalt fænomen, men det var ikke svært at få øje på potentialet”, fortæller Søren Ejlersen. “Selvfølgelig var selve arbejdet i haven vigtigt, men hvis man udvider perspektivet, så er haven for mig at se jordens bedste klasseværelse, hvor vi ved at aktivere børnenes fysik og sanseapparat får mulighed for at forløse en masse andre tematikker omkring fællesskab, madkultur, bæredygtighed, respekt for naturen og en sund livsstil på Folkeskolens præmisser.’
Snart fejrer Haver til Maver etableringen af have nummer 40, men med andre ambitiøse skolehaveorganisationer som Københavns Skolehaver og Mobile Skolehaver i Vejle er antallet på landsplan langt højere.
“Tilgangen til at skabe nye skolehaver er forskellig fra sted til sted, og det bliver mere og mere tydeligt for os, at de forskellige skolehaveinitiativer har meget at lære af hinanden”, siger Susanne Leegaard. “Tiden er moden til at samle viden og dele erfaringer. Det er baggrunden for festivalen DYRK LIVET, hvor alle deltagerne fik mulighed for at komme med i en ny forening, der fremover skal sikre sammenhængskraft og fællesskab på tværs af de mange lokale initiativer”. Stiftelsen af både festival og forening sker med støtte fra Nordea-fonden.
Grønne skolevisioner og politisk forankring
Festivalprogrammet byder på en blanding af oplæg, praktiske workshops, inspirerende samtaler, hvor en lang række kapaciteter deler deres erfaringer og arbejde med at løfte den grønne dagsorden i skolelivet.
Anne Birgitte Agger, direktør for Hotel- og Restaurantskolen var drivkraft i at inkludere skolehaverne i de seneste anbefalinger til regeringen, som medlem af Advisory Board for mad, måltider og sundhed. ”Jeg ønskede at få skolehaver på skoleskemaet. Det ville betyde, at man som skole var forpligtet til, at give alle børn adgang til en skolehave,” fortæller hun.
Phie Ambo og Anders Morgenthaler stiftede den Grønne Friskole på Amager netop for at sætte grøn omstilling som omdrejningspunktet og starte en skole helt forfra. De er lykkedes med at drive 80 % af undervisningen under åben himmel. Fra festivaltipiens scene deler Phie Ambo skolens visioner og praktiske erfaringer med at forbinde skolebørnene til naturen som en del af dannelsen og undervisningen. “Man skal godt nok være kynisk, hvis man ikke fornemmer en forbindelse til naturen. Naturen er den historie, som vi alle sammen har til fælles, og vi mangler et fælles ståsted,” understreger hun.
Kulinariske skolehaver i praksis
Efter langbordsfrokosten på åben mark med saml-selv-nudel-retter fra maduniverset MIT kokkeris kogebog og med friske urter og netop høstet grøntsager fra skolehaven kan deltagerne selv sammensætte eftermiddagsprogrammet. Enten med samtaler, workshops, boder med rådgivning fra Nordea-fonden og præsentation af Alineas nye digitale undervisningsforløb udviklet med Haver til Maver eller bare med at hænge ud og møde andre.
Praktiske workshops er spredt ud over festivalpladsen i udekøkkenet handler det om smag med Smag for Livets Liselotte Hedegaard, Morten Kromann Nielsen og Cathrine Terkelsen, som markvandring med sankning ved Kristoffer Schou fra Vild Mad, i skolehaven med kartoffeldyrkning ved Thomas Høgedal fra Haver til Maver Odense og i klasselokalet i den store lade om svampedyrkning ved Mads Boserup Lauridsen fra Tagtomat.
Grønne læseplaner og frivillighed
I teltet samtaler Helle Solvang over tre forskellige emner, skolen ud i haven og haven ind i skolen, frivillighed og robusthed i lokalsamfundet:
‘Skolehaver er en klar illustration på vores mærkesag om virkelighedsnær undervisning. At stikke fingrene i mulden og kunne relatere det til det virkelige liv er ret essentielt og relevant for hele grundskolen.’ Indsigten deler Leanor Dall, lokalformand for Danske Skoleelever i en samtale med Lene Christensen, didaktisk konsulent i Astra og Helle Bojsen, naturvejleder og leder af Haver til Maver Fiskbæk om grønne læseplaner og fagintegration.
I samtalen om frivillighed mellem Lars Linderholm, frivilligchef i Ældre Sagen, Henrik Dalum, landsformand i 4H, og Esben Danielsen, direktør i Lokale- og Anlægsfonden understreger Linderholm: ’Det, der er interessant for Ældre Sagen, det er at vi gerne vil være med til at skabe nogle gode generationsmøder. Det kan Haver til Maver være med til at aktivere.’
Esben Danielsen peger på, at skolehaver kan være ekskluderende: ’Der er nogle fritidsaktiviteter, der er blevet undervisningsmonopoliseret. Se fx navnet skolehave. Det er noget man skal gøre i skolen, og ikke noget at gøre med at være frivillig.’ Han opfordrer til at åbne fællesskabet.
Fra robuste verdensmål-lærepladser til haven i praksis
’Skolehaverne er et perfekt sted til at arbejde med verdensmål, at få en fornemmelse af alt der handler om ligestilling, madspild, forbrug osv. Man kan godt sige, at det er en læreplads for at løfte verdensmål,’ fortæller Susanne Crawley, Børn og Unge Rådmand i Odense Kommune i samtalen med Gustav Brade, projektchef i Realdania. Crawley understreger, at de i Odense Kommune ikke vil arbejde med kortsigtede projekter, men med initiativer, der kan forankres. Gustav Brade fra Realdania stemmer i: ‘Den helt lokale tilpasning og det lokale ejerskab er vigtigt i udviklingen. Lokalmiljøet skal inddrages, så man får udviklet nogle unikke tilbud til den lokale kontekst.’ svarer han til spørgsmålet om hvordan skolehaver opnår robusthed i lokalsamfundet.
En ny samlende forening er nu i luften
Inden dagen naturligt slutter og bliver til aften med musik, bar og fællesspisning står den ekstraordinære generalforsamling som endnu et højdepunkt i Haver til Mavers historie. For første gang åbnes foreningen ikke alene for medlemskab fra skolehaver men også for organisationer og grønne initiativer, der vil arbejde med formålet om
At styrke børn og unges fortrolighed med og forståelse for madens vej fra jord til bord, for naturen, for økologi og bæredygtighed, for madkvalitet og for en sund levevis.
I praksis betyder det også, at bestyrelsen fremover også skal bemandes af medlemmer. Bestyrelsens nyvalgte medlemmer Louise Køster fra Haver til Maver Rabarbergården, Mette Heiberg fra Haver til Maver Liliendal Gods og Thomas Færgeman fra Skovskolen får en stor hånd ved generalforsamlingens afslutning. De slutter sig resten af bestyrelsen, der allerede tegner Mette Winberg fra HP, Hanne Dollerup fra Næstved Kommune samt Thomas Harttung og Søren Ejlersen fra Aarstiderne.
Se flere fotos fra dagen i Facebook-albummet her og bliv klogere på medlemskab og den nye forening her.
