264 m2 køkkenhave og beboere fuld af gode ideer og engagement. Det er Tibberupparken efter et år med BoGro.
Der er sket rigtig meget i det før henlagte græsareal i området bag Sukkertoppen i Tibberupparken. Siden beboerne lagde de første planer for det nye udemiljø i starten af året, har beboerne etableret og dyrket en 264 m2 have, lavet 6 plantekasser, afholdt en masse arbejdsdage og sociale arrangementer – og en hel del mere:
– 264 m2 køkkenhave
– 6 plantekasser
– 1 udekøkken + spiseområde
– 30 afholdte arbejdsdage i haven
– 20 avisartikler
– 2 radioudsendelser
– 1 tv-indslag på TV2 Lorry
– 60 involverede beboere i alderen 6-80 år
– En fast havegruppe på ca. 10 personer
Følg med på vores facebookside over vinteren.