nav icon MENU search icon SØG
search icon
Skolehaver - Haver til Mavers grundprincipper

Grundprincip # 1: Haver til Mavers kulinariske skolehave er et læringsrum

Indhold og pædagogik

Den kulinariske skolehave er et læringsrum for børn og unge. I den følgende beskrivelse skelnes der mellem “Aktiviteter” (førskolebørn og fritidsmålgruppen) og “Undervisningsforløb” (skoleelever).

Den kulinariske skolehave er et læringsrum, hvor alle både børn, elever, lærere og pædagoger skal have fingrene i jorden, grøntsager og maden! Børn og elever bliver engageret i undervisningsforløb og aktiviteter hvor de udfører praksisnære, meningsfulde og konkrete handlinger relateret til have, den havenære natur og madlavning. Meningsfuld, betyder at elever og børn skal opleve at undervisningen og aktiviteterne kan relateres til samfundet og deres eget liv.

Aktiviteterne for førskolebørn og fritidsmålgruppen er baseret på pædagogiske mål for udvikling af børnenes sanser, motorik og forståelse for naturens kredsløb og dyrkning og tilberedning af grøntsager.

Folkeskolens fælles faglige mål er inkorporeret i undervisningsforløbene i Haver Til Maver.

Undervisningsforløbene er lavet med inspiration fra målene for Global Competencies in the 21st Century:

Pædagogiske mål for den kulinariske skolehave