Bliv klogere på praksisnær undervisning og oplevelsesbaseret læring i udeskole. Med udgangspunkt i konkrete cases fra skoledagen i skolehaven giver dette efteruddannelsesforløb dig et kompetenceløft indenfor udeskoledidaktik, fagintegration og planlægning af undervisning/formidling under åben himmel.
Efteruddannelsesforløbet henvender sig til alle, der arbejder med skolehaveundervisning og -formidling. Forløbet rummer alle skolens fag og er relevant for lærere på alle klassetrin og for pædagoger tilknyttet børnehaver, skoler og fritids- og specialtilbud. Desuden henvender efteruddannelsen sig til haveformidlere og øvrige aktører i udeskole.
Forløbets formål er give deltageren viden om og kompetencer til at:
- Anvende skolehaven som lærings- og dannelsesrum
- Praktisere udeskoledidaktik og -pædagogik
- Praktisere læringsmetoder i relation til sin målgruppe og dens forudsætninger
- Kunne udvikle, planlægge og kvalitetssikre undervisning og formidling i skolehaven
- Kunne se muligheder og være i stand til at integrere alle folkeskolens fag i skolehaven
- Fremme udvikling af undervisning og formidling der fremmer trivsel og mere bevægelse i elevernes hverdag
- Redskaber til at reflektere og opkvalificere egen praksis
- Kollegial supervision af undervisning/formidling i skolehaven
DELTAGERE
Pædagoger og lærere fra skoler og dagtilbud – herunder specialtilbud. Endvidere andre have-undervisere og -initiativtagere.
Vil du vide mere
Vi er i fuld gang med planlægningen af kurset, som vi forventer bliver afholdt i september/oktober 2018
For mere information og/eller tilmelding kan du kontakte Kristian Rødhus på KR@havertilmaver.dk telefon 26 36 80 49