Skolehaven gror ind i klasseværelserne

Skolehaven gror ind i klasseværelserne

Skolehaven gror ind i klasseværelserne 652 353 Haver til Maver

Haver til Maver har i samarbejde med Alinea udviklet en række digitale undervisningsforløb, hvor eleverne skal arbejde med bl.a. afgrøder, sundhed og processen fra jord til bord. Målet er at gøre undervisningen sanselig og konkret og sikre eleverne endnu mere læring i skolehaven og en mere praktisk tilgang i undervisningen. Nu ligger syv digitale undervisningsforløb klar til brug.

Hvad er et frø? Hvad lever planterne af? Hvordan bliver planterne til jord? Hvordan smager ukrudt? Hvorfor er insekter gode at have i skolehaven? Hvad er økologi, hvorfor er planter sunde?

Det er blot nogle af de spørgsmål, man gennem syv digitale undervisningsforløb til natur/teknologi undervisningen kan få svar på i Haver til Maver og Alinea undervisningsforløb. Du kan også se videoen her.

De syv forløb med knap 60 lektion i alt, er målrettet 1.-6- klasse og bygger på Haver til Mavers gennemprøvede undervisningsforløb og aktiviteter, som dagligt benyttes i foreningens skolehaver i hele landet. Undervisningsforløbet har fokus på virkeligheds- og praksisnær undervisning, er fyldt med øvelser, forsøg og smagsoplevelser og giver eleverne en enestående mulighed for at lære om den nære natur, om afgrøder, planter og dyr.

Forløbet kan bruges, hvis man allerede har en skolehave, hvis man påtænker at starte en skolehave, eller hvis man blot gerne vil undervise mere praksisorienteret.

Har du adgang til Alinea gennem din skole eller kommune,  har du adgang til alle syv forløb ved at logge ind med dit Uni-Login. Dog har alle gratis adgang med Uni-Login til første forløb “Fra frø til kompost”, og lige nu er der en gratis prøveperiode på forløbet “Året i skolehaven”.

Haver til Maver:

Vi samarbejder med Alinea for at bringe skolehaven mere ind i folkeskolen, og gøre den lettere tilgængelig for lærere og pædagoger. Vi vil med samarbejdet forene teknologiens og naturens tilstedeværelse i børns opvækst. Her ser vi, måske for første gang, et miljø, der både virker som afsæt for at lære at læse, regne og skrive og som oplevelsesrum, hvor børn lærer at samarbejde, kommunikere og glæde sig med hinanden“, udtaler Susanne Leegaard, der er leder af Haver til Maver. “Vi ser frem til at endnu flere børn kan blive indviet i skolehavens klasselokale!

ALINEA:

For Alinea er det nye samarbejde helt særligt.

“Vi ved fra forskning, at hvis vi vil have engagerede elever – og det vil vi, for hvis eleverne er engagerede, så lærer de også mere – så skal undervisningen have en synlig værdi, eleverne skal kunne relatere sig til det, de lærer – og så skal den være ‘mærkbar’, det vil sige sansende og praktisk. Det er lige præcis det, Haver til Maver er særligt dygtige til og årsagen til at vi er gået ind i dette meget spændende samarbejde, fortæller Cliff, der er direktør hos Alinea og som videre oplyser, at man vil komme til at se meget mere til det nye samarbejde.

Læs mere om Alinea og finde forløbene her