Et nyt koncept ser dagens lys i morgen. Haver til Maver har sammen med Campus Gentofte udviklet et ægte innovationsforløb for 8 klasser. Ideen er, at 8. klasser tages tre uger ud af undervisning og bygger en virksomhed.
I stedet for matematik har de budget på skemaet, strategi, kommunikation og organisation. De søger et job i den virksomhed de udvikler og ender med at drive den.
Torsdag den 8. oktober går det løs for første gang. Eleverne har bygget en restaurant i Orangeriet i Bernstorff slotshave – og hånden er placeret på kogepladen. Der kommer betalende gæster til spisning og forventningerne er store.