nav icon MENU search icon SØG
search icon
Skolehaver

Birkerød skolehave

Birkerød skolehave

Skolehaverne i Haver til Maver Birkerød er beliggende i parken ved Gl. Præstegård nær Birkerød bymidte. Et mindre område på ca. 100 kvm i den del af parken, som i gamle dage har været frugthave, er blevet afsat til formålet.

Lokale initiativtagere med lic.agro. Jytte Emanuelsson i spidsen oprettede i 2018 en forening med det formål at skabe et læringsrum, hvor børn og unge styrker deres fortrolighed med og forståelse for madens vej fra jord til bord.

I 2019 er der indgået aftale med den nærliggende Toftevangskolen, om et samarbejde for børn fra 4. og 5.-klasses niveau. Skolehaven indeholder 16 bede, 8 bede pr. klasse for de to spor. Undervisningen er praksisnær og følger grundprincipperne i de tre faglige felter: have, natur og madlavning i udekøkken.

En gruppe ældre haveinteresserede borgere deltager i drift og vedligeholdelse af skolehaverne med henblik på at hjælpe lærere og børn og sikre, at det det æstetiske udtryk i parken bevares.

Alt arbejde er baseret på frivillighed. Opstart, etablering og drift af skolehaven finansieres ved fondsmidler bevilget af Johs. Fog Fond, Friluftrådet, Velux Fonden, Nordea Fonden, Tryg Fonden og Rudersdals Kommune Åben skole pulje.

Skolehaven er for Toftevangskolens børn og familier samt til glæde for parkens gæster.

Projektet griber tilbage til havens oprindelige funktion som præstegårdshave, men i en moderne og bæredygtig form med fokus på lokalsamfundets yngste generationer.

Vi har af Rudersdal Kommune fået en delvis tilladelse midt i april 2019 til at etablere skolehave og i brugsaftalen indgået i juli 2019 har vi nu også tilladelse til at lave et mobilt udekøkken. Det betyder, at alt grej skal findes frem og sættes på plads mellem hvert besøg i skolehaven. Tilladelse til kompostplads og bræddeafgrænsning af bedene afventer en dispensation i Fredningsnævnet. Projektet skal evalueres af kommunen til efteråret 2020.

Birkerød skolehave

Stationsvej 32, 3460 Birkerød

+45 23343345