nav icon MENU search icon SØG
search icon
Skolehaver

Tinderhøj Skolehaver

Tinderhøj Skoles motto er lær-leg-lev- og det er fra starten bragt med ind i opbygningen af skolehavemodulerne. I undervisningen lærer eleverne om haven, det sansende køkken og naturen i haven. Eleverne leger både i dele af undervisningen og i deres definerede pauser, også som en del af skolens indsats med fællesskaber og trivsel. Og så giver den kulinariske skolehave til livet og dannelsen, når madkvalitet, økologi og forståelsen for jord-til-bord bringes ind i deres praksisnære undervisning.

Tinderhøj Skolehave starter for 4.klasserne, der høster, når de går i 5. Skolehaven indeholder 6 højbede, en kompost, et insekthotel og et udekøkken. Vi startede i foråret 2018 og er derfor stadig som skole ved at finde vores vej med, hvordan skolehaven skal integreres i understøttende undervisning og fagene på årgangen. Skolehaven er et samarbejde mellem årgangens pædagoger, lærere og skolens grønne koordinator.

 

Tinderhøj Skolehaver

Fortvej 71, 2610 Rødovre

+45 30768289