Fagligheden gror lystigt i skolehaven

Fagligheden gror lystigt i skolehaven

Fagligheden gror lystigt i skolehaven Haver til Maver

Hvordan inkorporerer du faglighed i skolehaven? Kender du ikke lige svaret, så er der masser af hjælp at hente hos kollegaer med skolehave. De kender utallige svar.

 

Chantelle McLean har glædet sig til forårets komme. Den 19. april bliver kulminationen på utallige timers undergrundsarbejde, før hun og hendes arbejde – ganske ligesom skolehavernes frø – vil blive synlige for lærere, elever og forældre i og omkring Næstved.

”Vildt fedt,” svarer hun på spørgsmålet om, hvordan det bliver endelig at byde udenfor i jordens bedste faglokale. Men der er stadig mange ting, der skal på plads, fortæller hun. Fagligheden i skolehaven er én af de ting. For Chantelle er ikke, som seminardeltagerne er flest; nemlig lærer. Hun er gartner, og skolernes læringsmål er endnu usikker grund. Derfor lytter hun gerne til alle de gode råd og erfaringer, som Louise Køster fra Rabarbergården i Gribskov har gjort sig gennem sine fem sæsoner med et faglokale under åben himmel.

Men læringsmål er måske det sidste, som Chantelle skal frygte, når hun tager imod tre skoleklasser og beboere fra et nærliggende døgntilbud til april, fortæller Louise, Rabarbergårdens rutinerede skolehave-repræsentant. Der er nemlig slet ikke brug for kunstig gødning for at få ministeriebestemt faglighed ind i elevernes dage i udelokalet. Fagligheden findes allerede i skolehaverne. Den skal ikke opfindes, men blot opdages.

Alle fag kan være skolehavefag

Rikke Danø er blandt andet haveformidler ved Haver til Maver, og hos hende er devisen den samme: Alle fag kan være skolehavefag. Det handler dybest set om, at få tydeliggjort hos de forskellige lærere, hvordan de kan inddrage faglighed og læringsmål i undervisningen i det udendørs faglokale. Så længe du husker, at skolehaven er et seriøst faglokale, er mulighederne uendelige. Samtidig er skolehaven også en fantastisk mulighed for tværfaglige projekter hos skolerne.

Så er du i tvivl om, hvordan du bringer fagligheden med udenfor, så spørg til råds. Brug de rutinerede Haver til Maver-undervisere; hør om deres erfaringer. Snak med Haver til Maver eller brug hjemmesiden, hvor en gennemgang af konkrete læringsmål er tilgængelige her.

Undervisningsforløb – læs mere