nav icon MENU search icon SØG
search icon
Skolehaver - Grundforløb - De 8 moduler
Modul 2 Fra 4. maj til 20. maj

FORÅR I SKOLEHAVEN

DE FØRSTE SMÅ SPIRER I HAVERNE ER KOMMET OP

Det pibler op af jorden med nye lysegrønne spirer. Eleverne vil opleve at de grøntsagsfrø de har sået, er spiret – og det er de vilde planter også. Haverne skal derfor luges, så grøntsagerne får de bedste vækstbetingelser. 

Eleverne skal så flere nye afgrøder og får derigennem mulighed for at repetere deres viden omkring såmetoder og lære nye at kende.

I naturmodulet læres begrebet sankning at kende. Eleverne skal på tur i området omkring skolehaven, for at lære at sanke spiselige planter og for at opdage, at naturen rummer et spisekammer af spiselige vilde planter. 

De vilde planter skal bruges i udekøkkenet – her skal laves VILD dressing og RÅ grøntsager.

Læringsmål

  • Natur: Eleverne kan indsamle vilde spiselige planter i skolehavens nærområde
  • Have: Eleverne får en forståelse for, at der er forskellige såmetoder, alt efter hvilken afgrøde de skal dyrke
  • Køkken: Eleverne kender til de vigtigste regler omkring hygiejne i køkkenet og kan anvende dem, når der laves mad

Dagsprogram