nav icon MENU search icon SØG
search icon
Skolehaver

GRUNDFORLØB – DEN KULINARISKE SKOLEHAVE

Den kulinariske skolehave er et ekstra faglokale til udeskolen og den åbne skole. Her er der fokus på meningsfuld læring, hvor skoleelever gennem motiverende, praksisnær, fagligt kvalificeret og sansebaseret undervisning tilegner sig den praktiske forståelse af kredsløbet “jord til bord til jord”.

HAVE – NATUR – KØKKEN

Grundforløbet i den kulinariske skolehave er et sammenhængende undervisningsforløb målrettet mellemtrinnet, primært på 4. og 5. årgang. Eleverne følger en dyrkningssæson fra tidligt forår i april, til frosten melder sig og gør jorden hård i oktober. Over otte undervisningsdage lærer eleverne grundprincipperne for dyrkning, tilberedning og kompostering af økologiske grøntsager og får en forståelse for, hvordan naturen omkring skolehaven har indflydelse på dyre- og plantelivet i skolehaven.

Undervisningsforløbet er udviklet med baggrund i folkeskolens fælles mål for fagene natur / teknologi og madkundskab. Der er desuden rig mulighed for at inddrage flere fag som fx dansk, matematik, sprogfag eller idræt og forløbet kan tilpasses andre alders- og målgrupper.

Læs om undervisningsforløbet her

FORMÅLET MED HAVER TIL MAVERS KULINARISKE SKOLEHAVE

  • At give børn bedre jordforbindelse.
  • At give skoleelever en forståelse af deres egen betydning for samspillet mellem dyrkning, madlavning og den havenære natur.
  • At være et faglokale under åben himmel på samme niveau som gymnastiksalen, fysiklokalet og madkundskabskøkkenet.
  Tilmeld nyhedsbrev

TILMELD NYHEDSBREV

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

×