Kom med til fagseminar – en forårsdag i skolehavens tegn

Kom med til fagseminar – en forårsdag i skolehavens tegn

Kom med til fagseminar – en forårsdag i skolehavens tegn Haver til Maver

Hvordan starter du en skolehave? Hvordan skal den designes? Hvad med driften? Og elevernes læringsmål – hvordan indfrier du dem?

 

At starte en skolehave bringer mange teoretiske og praktiske spørgsmål i spil. Derfor afholdt Haver til Maver skolehaveseminar torsdag 2. marts 2017, hvor der var masser af svar at grave frem fra forårsmulden.

Mere end 60 deltagere var mødt op hos Haver til Maver idylliske omgivelser ved Krogerup Avlsgård for at deltage i en dag, der stod i skolehavens tegn. Omgivet af opvendte marker, blå himmel og solskin var der denne tidlige forårsdag masser af tid til at blive klogere på sin – og andres – etablering af jordens bedste faglokale; nemlig skolehaven.

Sådan starter du og designer en skolehave med blik for elevernes læringsmål - Haver til Maver

Mere end 60 deltagere var mødt op hos Haver til Maver 2. marts 2017 ved Krogerup Avlsgård for at deltage i en dag, der stod i skolehavens tegn

I løbet af dagen kunne deltagerne frit vandre rundt på den såkaldte markedsplads, hvor seks forskellige værksteder kunne inspirere til at benytte skolehaven som et funktionelt, udendørs faglokale. Ved værkstederne kunne deltagerne:

(Klik ind på værkstederne og læs mere.)

Før deltagerne blev sluppet løs på markedspladsen, var der dog lige et fællesritual, der skulle overstås. Nemlig remsen, som beskriver skolehavesæsonens evindelige cyklus: Jord – Frø – Spire – Plante – Høst – Suppe – Kompost.  

Planter er magiske

Sådan starter du og designer en skolehave med blik for elevernes læringsmål - Haver til Maver

Søren Ejlersen berettede om starten til Haver til Maver i 2006 og gav en inspirerende peptalk til deltagerne om første spadestik til en skolehave.

Inden seminaret sidste fase gav Søren Ejlersen en inspirerende peptalk til deltagerne. Heri fortalte han om sine oplevelser, da han strøede første Haver til Maver-frø tilbage i 2006. Her faldt også et par gode råd af til dem, som ønsker at klargøre jorden for et nyt faglokale under åben himmel.

  • Påtag dig iværksætterrollen. Stil dig selv til rådighed for ideen bag Haver til Maver.
  • Saml de rigtige mennesker omkring dig. Uddel ejerskab.
  • Find og alliér dig med de dygtigste folk i kommunen.
  • Benyt og stil krav til Haver til Maver-organisationen.
  • Eleverne er hovedfokus. Men omkring deres læring og leg i skolehaven findes en masse anden vigtig værdi, som kommer lokalsamfundet til gode. Udnyt det.

Når eleverne først oplever planternes magi – fra et simpelt, lille frø i foråret til et enormt græskar – er noget smukt spiret i skolehaven.

Se video fra selve dagen