nav icon MENU search icon SØG
search icon
Skolehaver - De 8 besøg
køkken besøgsprogram ikon
Dagens program: Besøg 1

køkken

besøgsprogram tid ikon
Ca. 45 min.
besøgsprogram liste ikon

I skal bruge:

  • Råvarer til smagsaktiviteten - et større eller mindre udvalg af frugt og grønt. Både nogle som er importeret fra forskellige dele af verden og nogle der repræsenterer den danske sæson
  • Råvarer i april måned kan fx være asparges, kartoffel, tomat, æble, banan, jordskok, grønkål, gulerod
  • Evt. råvarer hvis der laves mad i udekøkkenet - se opskrift
  • Køkkengrej og service
  • Grej til opvask
besøgsprogram liste ikon

Læringsmål:

  • Eleverne kender til begrebet sæson i forbindelse med produktion af frugt og grønt

Oplæg

Introduktion til udekøkkenet

Det er første gang i udekøkkenet. Start med at fortælle om udkøkkenet og de forskellige elementer det består af.

De vigtigste fokusområder er: sikkerhed – hygiejne – samarbejde – praktik

  • Der er særlige regler i udekøkkenet – fx løber vi ikke her, fordi vi laver mad, og der er skarpe køkkenredskaber og åben ild.

  • Har man en kniv i hånden går man meget roligt.
  • Kniv og skærebræt hører sammen – kniven flagrer derfor ikke rundt.
  • Vask hænder – mange gange.
  • Sørg for at der ikke er jord på grøntsagerne, når der skal laves mad.
  • Grøntsager kan skæres ud på mange forskellige måder, så man kan ikke gøre noget forkert.
  • Vi taler pænt om maden.
  • Det er sjovt og hyggeligt at lave mad sammen og derfor råber vi ikke til hinanden.
  • Vi hjælper hinanden – også når der skal ryddes op og vaskes op.
  • Madlavning i udekøkkenet – brug af opskrifter.

  • Giv en rundvisning i udekøkkenet – fortæl om arbejdsbordene, vaskefaciliteter, spisesteder, bålkomfurerne, placering af køkkengrej, krydderurter – og hvordan de høstes mv.
pdf ikon
10 enkle hygiejneråd (PDF)

 

Denne første gang er der planlagt en aktivitet hvor eleverne introduceres for begrebet “at spise i sæson”. Eleverne har allerede skulle forholde sig til mange nye ting, så ved mindre der er mere tid til rådighed anbefales det, at der ikke laves mad i udekøkkenet. Særligt anbefales det, at vente med at lære at tænde bål, da det er tidskrævende både at tænde bålet og at tilberede mad på bålkomfuret.

Har man tiden til det,  kan man her den første gang lave en simpel ret i udekøkkenet – fx grønkålsalat med jordskokker og æbler, der spiller fint sammen med ’spis i sæson’-temaet. Vælges denne ret skal der tillægges mindst 45 minutter til introduktion af opskriften, tilberedning af retten, fællesspisning samt oprydning og opvask.

Oplæg

Sæsonens grøntsager

I køkkenet introduceres eleverne til begrebet sæson i forhold til frugt og grønt og stifter bekendtskab med hvordan, man kan forlænge holdbarheden på frugt og grønt. Dette sættes i relation til, at de i skolehaven skal dyrke forskellige grøntsager, som passer til det danske klima, og de vil derigennem selv vil opleve hvad begrebet sæson er.

Grønt og frugt er generelt kendetegnet ved, at så snart de er høstet, begynder der en proces, hvor de gradvist mister deres smag, farve, saftighed og spændstighed. For nogle typer frugt og grønt går denne proces relativt hurtigt, fx jordbær. For andre går der længere tid, fx hvidkål.

Denne proces kan dog forsinkes på forskellige måder. I mange tilfælde handler det især om at opbevare produkterne ved en specifik og stabil temperatur og luftfugtighed.

I nogle tilfælde kan man også ændre på luftsammensætningen i lokalet, hvor produkterne opbevares og dermed forlænge holdbarheden yderligere.

  • Læg ud med at spørge eleverne, om de kender begrebet sæson.
  • Dernæst om de kender til begrebet sæson for frugt og grønt.

Efter behov kan dialogen om sæsonbegrebet forlænges. Forsøg eksempelvis, at få eleverne til at tænke på frugt- og grøntafdelingen i et typisk supermarked og nævne eksempler på, hvad man kan købe her. Lad eleverne komme med bud på, hvor de tror, de forskellige typer frugt og grønt er produceret og om de er i sæson i Danmark på denne tid af året.

pdf ikon
Grøntsager efter sæson (PDF)

Aktivitet

Spis frugt og grønt i sæson

Del klassen i grupper af to og to

Læg et udvalg af grøntsager og frugt frem og lad grupperne vurdere, hvornår de er høstet. Spørg dem, om de tror at nogle af grøntsagerne kunne være dyrket i en dansk skolehave.

Gennemgå de forskellige bud i plenum og saml op på deres svar. Fortæl, hvordan man på forskellig vis kan transportere og opbevare frugt og grønt, for at forlænge holdbarheden.

  • Diskuter med eleverne hvilke fordele og ulemper, der er ved at kunne importere frugt og grønt fra hele verden.
  • Diskuter med eleverne hvilke fordele og ulemper der er ved, at vi kan opbevare frugt og grønt i længere tid.
  • Diskuter med eleverne hvilke fordele og ulemper der er ved at dyrke sine egne grøntsager ift. smag, friskhed og tilgængelighed. 

Afslut med at smage på alle grøntsagerne og frugten. Fokus er smagsoplevelsen – ikke nødvendigvis at sætte det ind i kontekst i forhold til det teoretiske oplæg omkring sæson og holdbarhed.

Oplæg

Fordele og ulemper ved at spise sæsonens frugt og grøntsager

Fordelen ved at vi i dag kan importere frugt og grønt fra hele verden, er at vi får mulighed for en større variation i vores daglige madlavning. Vi får mulighed for at få kendskab til andre madkulturer og stifte bekendtskab med flere forskellige smage.I lande som Danmark, hvor det er relativt koldt om vinteren, kan det være rart, at man har adgang til et større udvalg end man ville have, hvis man kun havde mulighed for at spise lokale råvarer i sæson.

Når vi har mange typer frugt og grønt tilgængelige året rundt kan det også betyde, at vi måske glemmer at variere vores kost og de danske sæsonbestemte råvarer og dermed begrænser os til et relativt lille udvalg af forskellige typer frugt og grønt.

Fordelen ved at vi kan transportere og opbevare frugt og grønt i lang tid er, at vi kan reducere madspild og give lande mulighed for at tjene penge på at producere forskellige typer frugt og grønt. Omvendt vil importeret frugt og grønt, der skal fragtes langt, typisk ikke være lige så smagfuldt og have mistet en del af dets saftighed og sundhed. Hvis råvarerne ikke smager af så meget, kan det betyde at vi spiser mindre frugt og grønt eller øger mængden af salt, sukker og fedt i vores tilberedning for at få det til at smage noget.

Aktivitet

Valg af retter i udekøkkenet

Supplerende aktivitet

Saml eleverne og giv en kort introduktion til denne øvelse, som giver eleverne medindflydelse på, hvilke retter de gerne vil lave, når de har Haver til Maver skoledage.

Eleverne skal i deres gruppe tale om, hvilke retter de kunne tænke sig at lave, med de grøntsager de dyrker i deres have.

Der er frit valg af retter, men de skal opfylde følgende kriterier

  • Deres egne grøntsager skal indgå i retterne.
  • Retterne skal kunne laves i Haver til Mavers udekøkken.
  • Retterne skal være vegetariske.

Eleverne skriver deres favoritretter på en tavle og fremlægger for resten af klassen hvilke retter de har valgt.

Herefter kan der evt. være en afstemning eller diskussion, så alle i klassen bliver enige om, hvilke retter der skal laves i udekøkkenet. Underviseren har naturligvis også en mening og en forklaring på, hvad der kan lade sig gøre i forhold til tid og ressourcer.

Aktivitet

Første madlavning i udekøkkenet

Supplerende aktivitet

Hvis der er ekstra tid, kan der laves en ret i udekøkkenet med sæsonens grøntsager. Grønkålssalat med rå jordskokker og æbler er en simpel ret, der ikke tager lang tid at tilberede og den er derfor god at starte op på, så eleverne lærer udekøkkenet at kende.

Jordskokker er en af de få grøntsager, der kan klare sig hele vinteren i det danske klima – den ligger i “jordens bedste køleskab”. Hvis der er jordskokker i skolehaven, vil det være fint at høste nogle og bruge dem i madlavningen. Grønkål er ligeledes en god vintergrøntsag og æbler er et eksempel på en dansk frugt, der kan opbevares hele vinteren.

  • Husk at vaske hænder.
  • Husk at vaske grøntsagerne grundigt inden tilberedningen.
  • For nogle elever, kan det være første gang de skallæse en opskrift. Gennemgå derfor opskriftens opbygning med dem.
  • Vær opmærksom på, at det kan være første gang for mange af eleverne at de skal håndtere en kniv. Vis derfor, hvordan man sikkert skærer jordskokker og æbler ud, inden eleverne selv skal ud og skære.
pdf ikon
Opskrift - Grønkålssalat med jordskok og æble (PDF)

Aktivitet

Jordskokkesuppe

Alternativ opskrift – varm suppe på en kølig forårsdag

Hvis tiden er til det, kan man her på en tidlig forårsdag lave en varm jordskokkesuppe. Det kræver at der laves bål og som ovenfor nævnt skal der være tid nok til dette. Se fif til optændning af bål på 3. modul – køkken.

pdf ikon
Opskrift - Jordskokkesuppe (PDF)

Oplæg

Oprydning og opvask

Efter fællesspisningen skal der naturligvis ryddes op og vaskes op.

Oprydning og opvask er en tilbagevendende opgave og det vil derfor, her den første gang, være godt at afsætte god tid, til at lære proceduren at kende.

  • Grupperne skal sørge for at deres arbejdsborde er ryddet op.
  • Alt skal vaskes op og stilles på plads.
  • Udekøkkenet skal efterlades som de selv gerne vil modtage det.
  • Hold øje med at alle hjælper til.
  • Hvis der er trængsel ved opvasken, kan halvdelen af klassen evaluere dagens aktiviteter – hvorefter der byttes.

Aktivitet

Opvask i udekøkkenet

Gør opvasken i udekøkkenet til en leg – syng en sang imens.

Stil tre opvaskebaljer op på række, alle med opvaskebørster eller svampe. Hav også viskestykker klar. Man kan evt. have flere vaskestationer.

  • Balje 1 indeholder rent vand – her skylles køkkengrejet af.
  • Balje 2 er med varmt sæbevand – her vaskes køkkengrejet rent.
  • Balje 3 er med rent vand – her skylles køkkengrejet rent for sæbe.
  • Herefter tørres der af og stilles på plads.
Opvask i Haver til Maver
Opvask i Haver til Maver

Besøg os på

#havertilmaver

  Tilmeld nyhedsbrev

TILMELD NYHEDSBREV

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

×